© Anna Stokland

Burberrys kommende kollektion hylder LGBTQ+

Christopher Bailey slutter af med et brag, når han på lørdag viser sin sidste kollektion for Burberry, som må siges at være lavet med kærlighed til folket

13. februar 2018 af Laura Marie Kragelund

Burberrys kreative direktør, Christopher Bailey, vil på lørdag præsentere sin sidste kollektion for modehuset under London Fashion Week. Efter 17 år tager designeren nemlig afsked med det britiske luksusbrand, og det kommer ikke til at gå ubemærket hen. For denne gang er de ikoniske brune tern blevet designet i alle regnbuens farver til ære for LGBTQ+.

Burberry har længe været dedikeret til velgørenhed og støttet mange forskellige institutioner, som hjælper unge og udsatte til et bedre liv igennem uddannelse. 

Gennem sit arbejde for Burberry har Christopher Bailey revolutioneret modeverdenen, da modehuset som de første introducererede den nu udbredte see now, buy now-model, der giver kunder mulighed for at købe kollektionen online eller i butikkerne, umiddelbart efter den er blevet vist frem på catwalken. Dette er også tilfældet med Baileys sidste kollektion for Burberry, som vil være tilgængelig i London direkte efter showet på lørdag.

Måske er du interesseret i ...

Seneste