© Instagram / @lelarosebridal

Den overraskende brudetrend, vi ikke havde set komme

Et bryllup er omgivet af traditioner, men når det kommer til brudekjoler skifter trends fra sæson til sæson. Og nu er en overraskende tendens dukket op til overfladen

31. oktober 2017 af Josefine Klint

New Yorks Bridal Fashion Week er nået til vejs ende, og her blev vist adskillige variationer over den klassiske brudekjole. Særligt én ny trend dominerede catwalken: En langærmet og tildækket brudekjole. 

Trenden er overraskende, da den viser et tydeligt skift fra den lingeri-inspirerede kjole, der længe har været den primære silhuet blandt brudekjole-designerne.

Under årets brudemodeuge i New York havde majoriteten af brudekjolerne en konservativ, men elegant silhuet, der dækkede både håndled, skuldre og ankler. Selvom silhuetten er tækkelig, havde kjolerne også et forførende præg, da flere var udført i transparente tekstiler, såsom blonder og broderi, samt dekoreret med pailletter og perler. 

A post shared by Naeem Khan (@naeemkhannyc) on

Den nye tendens demonstrerer elegante snit og utroligt håndværk – og så er den ideel til dig, der planlægger et bryllup i vinterhalvåret.


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF  

Måske er du interesseret i ...

Seneste