Franske kvinder og fransk stil - klad dig som kvinderne i Paris med Jeanne damas og Rouje
© Rouje.com / Instagram / @jeannedamas

Det franske mærke, du ikke må gå glip af

Rouje er det tætteste, du kommer på at klæde dig som en ægte parisienne. Se mærket, der er stiftet af en af Instagrams toneangivende profiler

27. august 2017 af Marie Alkestrup

De sidste par måneder har været præget af fine, flæsede sommerkjoler, der emmer af fransk stil. Réalisation Par er afsender på størstedelen af flæsekjolerne, men nu har vi fået øjnene op for et andet mærke, der også er indbegrebet af cool parisienne – ikke mindst, fordi det er stiftet af et fransk stilikon. 

Psst ... Her er 3 skønhedshemmeligheder, alle franske kvinder kender

Mærket hedder Rouje og kvinden bag er den smukke blogger Jeanne Damas, der er kendt for sin gennemførte franske stil og i skrivende stund har 567 tusind følgere på Instagram.

Roujes første kollektion byder på florlette kjoler, sensuelle skjortetoppe og tilbagelænede T-shirts, som gør sig godt med lyseblå vintagejeans og knaldrøde læber. Og priserne er til at komme i nærheden af, da T-shirts sælges for omkring 360 kroner, mens kjolerne starter på cirka 1.000 kroner.

Monday 😎

A post shared by Jeanne (@jeannedamas) on

Tøjet udspringer ikke overraskende fra Jeanne Damas' egen stil. Med den første kollektion ønskede hun at skabe et univers, der afspejler hendes personlighed, så tøjet er inspireret af franske klassikere, heriblandt den blomstrede sommerkjole og korte nederdele. 

Rouje er noget af det tætteste, du kommer på at klæde dig som en ægte parisienne, da Jeanne Damas har skabt tøjet med sig selv og sine veninder i tankerne, men hun har også ladet sig inspirere af den almindelige franske kvinde, som man kan støde på i Paris' gader: 

“Jeg elsker at betragte andre kvinder, når jeg sidder på en café,” fortæller Damas til Vogue.com, og giver samtidigt sit bud på hemmeligheden bag den eftertragtede, franske stil:

“Franske piger er meget simple, og de prøver ikke for meget.”

Søger du endnu mere indsigt i den særlige je ne sais quoi, der udgør fransk stil, kan du finde inspirerende billeder på Instagram-profilen @rouje, og finde det fine tøj på Rouje.com.

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

15 se lotion micellaire 400ml pb9u53blq64jjfzws0rwia
09 hydrance legere 40ml yr689nlm97i6mcxucgxqig
16 ystheal intense 30ml apl ggqln0ywginmph0 aalc g
17 trixera lait 400ml ivwysqg332uunp evkmwrg
09 sprayeau 150ml b1h8us36jjbc7fqf4oq1tw
09 masque apaisant 50ml i6rbagwyzzytfafki go0g

Seneste