H&M starter nyt mærke – der altid er på udsalg

Byd velkommen til Afound – en markedsplads skabt af H&M Group, hvor der altid er tilbud på H&M, & Other Stories, Cos og Weekday

© Wenn.com

Et paradis for stil og tilbudsjagt. Sådan beskriver H&M deres seneste tiltag, Afound, der er en markedsplads med nedsatte varer – så nu behøver du ikke længere vente til Black Friday, for at få gode tilbud!

Afounds sortiment vil både inkludere sæsonløse mode- og livsstilsprodukter fra H&M Groups mange mærker, heriblandt Cos, Weekday og & Other Stories, samt fra en række internationale brands, som endnu ikke er blevet offentliggjort.

Den første fysiske Afound-butik slår dørene op i Stockholm i løbet af 2018, og samtidig lanceres en webshop.

“Vi ser et stort potentiale for Afound og ser frem til at introducere markedspladsen til vores publikum i Sverige i 2018. Afound går både op i produkternes værdi og mikset. Og ved at tilbyde personlig stilinspiration, kvalitetsmærker og følelsen af, at du gør et godt køb, vil Afound tilbyde en ny form for off price-oplevelse,” udtaler Frederik Svartling, Afounds Managing Director, i en pressemeddelse.

H&M har endnu ikke offentliggjort Afounds lanceringsdato – men det bliver formentlig først efter lanceringen af det andet H&M-mærke, som præsenteres i løbet af 2018, /Nyden.