Her er de nye it-jeans

Skinny jeans har længe været en favorit, men vil du være med på den nye trend, skal du droppe dem til fordel for en helt anden slags denim

Drop skinny jeans til fordel for den nye it-denim
© Anna Stokland

Her på det sidste er vi virkelig begyndt at se mange nye tendener på modescenen. Fra længe at have bevæget os rundt i de samme 70’er- og 90’er-inspirerede trends, skal der nu gøres plads til et nyt årti: 80’erne. Og med 80’ernes indtog er folks lyst til vintage denim kun blevet endnu mere forstærket.

De nye jeans' popularitet betyder, at andre silhuetter må vige pladsen som den foretrukne jeansmodel. Her tænker vi i særdeleshed på skinny jeans, der længe har siddet tungt på tronen som alverdens kvinders go-to jeans. Men de dage er ved at være ovre, da fashionistaerne nu har udpeget en ny denimfavorit.

Psst ... Se sæsonens mest hypede T-shirt lige her

Mange er nemlig begyndt at vælge jeans i tradtionelt, ikke-elastisk denimmateriale, som sidder knapt så stramt og har lige ben, i modsætning til skinny jeans, der smyger sig om benene.

Den nye denimbølge handler altså om at lægge ens skinny jeans bagerst i skabet, og i stedet investere i vintage-inspireret denim uden stretch og med lige ben, der enten er cropped, afklippede eller helt lange.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF