Her er din nye favorithalskæde
Danske Pernille Corydon har skabt enkle og prisvenlige smykker i 10 år, og jubilæet markeres med en smuk kollektion
Pernille Corydon skaber enkle smykker, der emmer af skandinavisk stil. Hun startede op for 10 år siden med selv at lave sine egne smykker til en livsstilsbutik. I dag har smykkerne over 600 forhandlere internationalt, og succeshistorien skal ikke gå ubemærket hen.
Præstationen bliver fejret sammen med smykkebrandets 10 års-jubilæum, som bliver markeret med en ny kollektion ved navn Milestone Collection. Kollektionen består af 10 halskæder med runde vedhæng i sølv samt forgyldt sølv, der hver viser et symbol, som repræsenterer et år fra Corydons karriere som smykkedesigner.