Josephine Skriver: “Jeg er ligeså virkelig som dig”

I anledning af fredagens glædelige nyhed for homoseksuelle par verden over, genser vi den fine video, hvor Josephine Skriver fortæller om at vokse op i en regnbuefamilie

For tiden flyder vores Instagram og Facebook-feed over med regnbuefarvede billeder – og dét er der en god grund til! I fredags blev det nemlig vedtaget ved lov, at homoseksuelle par skal kunne blive viet i hele USA.

Den nyhed blev vi her på Costume meget begejstrede for, og vi har derfor fundet en gammel klasikker frem igen og genser nu den fine, lille vidoe, hvor smukke Josephine Skriver fortæller om det at vokse op i en regnbuefamilie med to homoseksuelle forældre.

Vi har før hyldet, at den danske model meldte sig i den internationale Dolce&Gabbana-debat – som du kan læse mere om her – og for et par månder siden stod den 22-årige københavner igen frem og brugte sin internationale stemme til at mane alle fordomme til jorden om at vokse op med to homoseksuelle forældre.

Gense vidoen, som Josephine Skriver har lavet som en del af I-D Magazines populære videoserie med internationale modepersonligheder, og hvor modellen fortæller om sin opvækst i en familie fyldt med kærlighed, lige her.