Meghan Markles brudekjole-design afsløret

Den amerikanske skuespillerinde går efter israelsk haute couture, når hun skal smedes sammen med prins Harry til maj

© Wenn.com

Det er næppe gået din næse forbi, at britiske prins Harry er blevet forlovet med den smukke amerikanske skuespillerinde Meghan Markle. Brylluppet skal stå 19. maj 2018 i St. Georges kapel i Windsor Castle, og begejstringen for den royale vielse vil ingen ende tage.

Kensington Palace har netop offentliggjort de officielle forlovelsesbilleder af det lykkelige par, der er taget af fotografen Alexi Lubomirski.

Og nu svirrer rygterne om, hvilken designer der skal skabe Markles brudekjole. Ifølge avisen The Independent er valget faldet på Inbal Dror, en israelsk haute couture-designer, der blandt andet har skabt Beyoncés Grammy-kjole i 2016.

Nyhedssitet TMZ afslørede de første skitser af Meghan Markles brudekjole, hvorefter Dror sendte sine skitser direkte til The Independent. Der er i alt tre design, som alle inkluderer smukke blonder, markante skuldre, markeret talje og stort skørt.

På to af tegningerne har Dror skrevet “For Meghan with love” (til Meghan med kærlighed, red.), så alt tyder på, at Meghan Markle satser på israelsk haute couture til sit bryllup.

Du kan se de tre skitser herunder.

meghan markle dress 1

© Inbal Dror

meghan markle dress 2

© Inbal Dror

meghan markle dress 3

© Inbal Dror