Peter Jensen vandt!

Peter Jensen vandt som den første Magasin Du Nord's årlige designpris. Med den kæmpe ære følger en kontantpræmie på 500.000 kr.

Den internationalt anerkendt og ikke mindst danske designer, Peter Jensen, blev tildelt denne store ære som den første i historien. Hans designmetoder er yderst inspirerende, og han henter sin inspiration fra stærke kvinder hvor hver kollektion har sin egen “muse”. Inspirationskilden går lige fra den danske dronning Christine fra 1500 tallet, den olympiske atlet Olga Korbut og helt over til hans egen tante Jytte.

Da Peter Jensen modtog den flotte pris, sagde han: “Jeg er lykkelig og pavestolt over at være den første, der får tildelt denne flotte pris fra Magasin du Nord’s Fond. Jeg havde virkelig ikke troet, at valget ville falde på mig, men jeg blev meget glad og lykkelig, da jeg fik beskeden her på en grå novemberdag”.

Magasin har stiftet modedesignprisen, fordi Magasin og mode altid har gået hånd i hånd. Prisen bliver uddelt hvert år, og det er den største kontantpræmie i danske modepriser. Peter Jensen vandt den første, så der bliver noget at leve op til.