Se de første kampagnebilleder for Kenzo x H&M

Endelig er der nyt fra årets mest ventede samarbejde: H&M præsenterer de allerførste kampagnebilleder, der (selvfølgelig) prydes af en stribe kendte ansigter

Kenzo x H&M: Se kampagnebilleder med Iman og Chance the rapper

Iman

© Kenzo x H&M

SidenH&M i maj annoncerede Kenzo som næste levende billede i highstreetkædens populære designsamarbejder, har det været sparsomt med information.

Først delte H&M de første look fra kollektionen, og dernæst løftede de sløret for ét enkelt dress.

Men nu sker der endelig noget mere: H&M præsenterer tre kampagnebilleder fra designsamarbejdet med Kenzo, som ikke overraskende byder på nogle prominente kampagneansigter: Supermodel Iman og de to rappere Suboi og Chance The Rapper.

Kenzo x H&M: Se kampagnebilleder med Iman og Chance the rapper

Chance the Rapper og Suboi

© Kenzo x H&M

Kampagnen er skudt af Jean-Paule Goude, der står bag nogle af de mest indflydelsesrige mode- og musikskydninger gennem de sidste fem årtier.

“Vi elsker at arbejde med vores idoler, og Jean-Paul Goude er et sandt ikon. Hans billeder for Kenzo x H&M er spektakulære og fanger personligheden, positiviteten og friheden, som danner ramme om kollektioner,” siger Carol Lim og Humberto Leon, Kenzos kreative direktører.

Se et interview med en af samarbejdets ambassadører Iman herunder, mens du venter på, at Kenzo x H&M lander i butikkerne 3. november.