Se Sienna Miller i Burberrys rørende julefilm

Burberry er klar med filmen The Tale of Thomas Burberry, som tager hul på den festlige julesæson. Se videoen her

Burberrys julekampagne
© Burberry

I dag lancerer Burberry festkampagnen The Tale of Thomas Burberry som tager hul på den festlige julesæson og markerer Burberry 160-års jubilæum.

Julekampagnen er en tre minutter lang trailer til en fiktiv spillefilm, som viser de vigtige begivenheder, der har formet virksomheden og dennes værdier.

Thomas Burberrys ekstraordinære liv

“Denne jul, når vi fejrer vores 160-års jubilæum, ønsker vi at fortælle historien om Thomas Burberry – pioner, opfinder, innovatør, og manden bag den ikoniske trench coat – med vores egne ord.”

Kortfilmen giver et kort glimt af Burberrys ekstraordinære liv gennem det 20. århundredes op- og nedture.

Filmen er skrevet af Matt Charman og instrueret af Oscar-vinderen Asif Kapadia. Her kan blandt andre opleves Domhnall Gleesom i hovedrollen som Thomas Burberry, Sienna Miller som Burberrys første fiktive kæreste og mor til hans børn, Dominic West som den banebrydende polarforsker Sir Ernest Shckleton, og ikke mindst Lily James som piloten Betty Dawson.

Der er ikke et øje tørt i den smukke, stemningsfulde kampagnefilm, som du kan se herunder.