Selvfølgelig er dette mærke årets mest populære

Luksus eller highstreet? Ét mærke løber med titlen som årets absolut mest populære

© Anna Stokland

Siden chefdesigner Alessandro Michele præsenterede sine første kollektioner for Gucci i 2015, har det italienske luksusmærke ikke været til at stoppe.

Med et bombardement af farver, mønstre og skinnende materialer har Michele skabt et Gucci, som alle vil have del i. Derfor er det ingen overraskelse, at 2017’s ultimativt mest populære mærke er Gucci. Det offentliggør modesøgemaskinen Lyst i deres opsamling på årets mest populære mærker, tendenser og produkter, som er baseret på over 80 millioner shoppere fra 120 forskellige lande.

anna stokland milano gucci

© Anna Stokland

Guccis maksimalisme, logoer og feminine blomstermønstre er lig med modebilledet anno 2017, og har givet genlyd hos highstreetmærker såvel som andre modehuse.

Alessandro Micheles Gucci modtog over 35 millioner søgninger på Lyst i 2017, og brugerne har både søgt på specifikke design, samt luksusmærkets kendetegn, herunder blomster, print, slanger, brodering, samt grønne og røde striber.

Highstreetmærket Forever 21 indtager andenpladsen på Lysts liste, efterfulgt af Balenciaga og Vetements.