Snapchats bud på tech-mode er faktisk ret cool

Firmaet bag den populære app udfordrer markedet med tech-briller, der gør det endnu lettere at tage billeder på farten. Happy snapping!

Snapchat lancerer nyskabende tech-briller, der faktisk er ret cool
© Snap Inc.

Snapchat lancerer deres første hardwareprodukt nogensinde, nemlig videobriller, som er en helt ny type kamera.

Forestil dig et af dine bedste minder. Tænk, hvis du kunne gå tilbage i tiden og se det lige præcis på den måde, du oplevede det? Det er netop det, Snapchat har prøvet at genskabe med de nye videobriller.

Brillerne er solbriller med et integreret videokamera, der kan optage 10-sekunders videoklip, ligesom du kender det fra Snapchat. Ved at trykke på en knap kan du uploade direkte til dine Memories via Bluetooth eller Wi-fi. Brillerne fanger desuden det menneskelige perspektiv med et 115 graders synsfelt, hvilket gør det meget mere livagtigt.

På denne video kan du se, hvordan de fungerer:

Det trådløse videokamera er et af de mindste i verden, som er i stand til at tage en hel dags 'snaps' på en enkelt opladning. Og hvad angår batteriet, så kommer brillerne i et Snapchat-gult brilleetui, som både beskytter og oplader brillerne.

Brillerne kommer til at koste omkring 857 kroner og kommer i tre farver: Aqua blå, lys rød og sort. Der er ingen officiel udgivelsesdato endnu, men de forventes at ramme handlen snart.