Victoria Beckham designer Spice Girls T-shirt

Den britiske designer står bag en velgørende T-shirt, som vil få din indre Spice Girls-fan til at juble

victoria beckham t-shirt spice girls
© Wenn.com

I anledningen af Red Nose Day, der i år falder 24. maj, har Victoria Beckham designet en velgørende T-shirt, hvor en del af overskuddet går til Red Nose Day Fund, som støtter udsatte børn i Afrika, Asien og Latinamerika.

T-shirtens budskab er alvorligt, mens motivet er langt mere muntert – på T-shirtens front ses nemlig et sort-hvid billede af Spice Girls-pigerne, der alle har fået røde næser til ære for Red Nose Day.

“Jeg var beæret over at få lov til at designe denne T-shirt og promovere budskabet om girlpower til unge kvinder og børn rundt om i verden. Hver eneste solgte T-shirt hjælper til, at denne organisation kan blive ved med at hjælpe udsatte børn og give dem den kærlighed, omsorg og støtte, som de har brug for,” fortæller Victoria Beckham om sit design.

Spice Girls-T-shirten koster cirka 210 kroner, hvoraf cirka 78 kroner går direkte til organisationens velgørende arbejde.

Se billeder af Victoria Beckhams T-shirt herunder, og købe den på Omaze.com.

beckham tshirt

© Victoria Beckham for Red Nose Day

red nose 2

© Victoria Beckham for Red Nose Day