Nu kan du leje din egen Instagram-husbond

For hvem skal ellers holde din jakke, når du poserer på billeder til Instagram, eller bare fungere som en menneskelig selfiestang?

© Vogue Japan

New York Fashion Week er lige om hjørnet, og her venter ni dage med modeshows og arrangementer – og den slags ting tager tid.

For mange it-piger ville det derfor være belejligt med en hjælpende hånd, og nu er der måske ikke langt fra tanke til handling.

Hos det nye firma Taskrabbit kan du nemlig leje en hjælper via deres hjemmeside eller app, og de bliver revet væk!

Til omkring 300 kroner i timen kan du leje en Instagram Husband, som kan være til rådighed, hvad end det gælder smalltalk med pr-bureauer eller fotografering af dagens outfit – og hans eneste mål er at få dig til at se godt ud.

Så bliver det ikke meget lettere!