I det nye Costume, som er på gaden nu, kan du blandt andet møde det danske stilikon Pernille Teisbæk, der deler nogle af sine bedste stylingtips. Her kan du læse et uddrag af artiklen, Pernilles highlights, med Teisbæks bedste shoppetip.
“Mit bedste tip, når det gælder shopping, er at tænke kvalitet frem for kvantitet. Når jeg siger kvalitet, betyder det ikke, at dine køb skal være specielt dyre, men at de skal være lavet i ordentlige materialer. Heldigvis er highstreet-butikkerne blevet rigtigt gode til at lave tøj i gode materialer.
På billedet har jeg mine favorit-jeans på. De er fra Levi’s, og jeg købte dem for 200 kroner i en genbrugsbutik for ti år siden. Jeg må desværre erkende, at de er ved at være slidt op, men det skyldes bestemt ikke kvaliteten. Når jeg køber noget, der er lækkert at have på, så bruger jeg det igen og igen, og jeg kan sagtens finde på at have de samme jeans på tre dage i træk, stylet på forskellige måder.
Jeansene er på dette billede kombineret med en strik fra Céline. Jeg kan godt lide at mikse mærker og prisklasser. For mig bliver de mest personlige look skabt af en blanding af billige og dyre items. For at få et individuelt udtryk handler det ikke om at købe et helt outfit fra catwalken, men at blande klassikere, investeringer og vintagefund.”
Få resten af Pernilles bedste stylingtips i Costume 181 – denne måned får du et par seje solbriller med i købet.