Sådan finder du den rigtige forlovelsesring

Hvad skal en forlovelsesring koste, og hvordan vælger man den helt rigtige ring? Vi guider her til, hvordan du finder den perfekte forlovelsesring til din udkårne.

Forlovelsesring: Alt du skal vide om køb af forlovelsesringe

6 gode råd

© Wenn.com

Sådan vælger du den helt rigtige forlovelsesring

At vælge den rigtige forlovelsesring er en vigtig del af at få et succesfuldt ja, når du har taget valget om at fri til din udkårne.

Måske har du en idé om, hvilken type af ring din kæreste vil kunne lide – eller måske har du slet ingen idé. Med lidt forarbejde og indsigt kan du nemmere navigere i junglen af forskellige design, karat og priser, når du skal finde den helt rigtige forlovelsesring til personen i dit liv.

Vi har talt med juveler Ulrik Hartmann, som gennem mere end 20 år har specialiseret sig i at rådgive og hjælpe kommende ægtemænd i køb af forlovelsesringe og står bag butikken Hartmann's i Bredgade, som sælger eksklusive smykker – og heriblandt en række smukke forlovelsesringe, der vil give de fleste stjerne i øjnene.

Forlovelsesring: Alt du skal vide om køb af forlovelsesringe

Hvad skal en forlovelesring koste?

© Wenn.com

Hvad skal en forlovelsesring koste?

Især i USA har der været en uskreven regel om, at en forlovelsesring skal koste tre månedslønninger, men i Danmark svinger det meget – og faktisk er det fuldstændig dig selv og dit budget, der sætter prislejet for forlovelsesringen.

“Mange kunde spørger, hvad det koster at fri til sin kæreste. Jeg plejer at sige, med ihærdighed og indsigt kommer du langt. Forlovelsesringen behøver ikke at ruinere, men omvendt at det tit fornuftigt at spare op eller lægge lidt penge til side, så du kan vælge ring med hjertet og ikke er tvunget til at købe en billigere løsning, end du ønsker. Husk, at en forlovelsesring skal sidde på din udkårnes hånd i mange år og derfor gerne afspejle kvalitet, holdbarhed og funktionalitet," siger Ulrik Hartmann.

“Typisk bruger en mand i omegnen af en månedsløn på en forlovelsesring i vores diamantbutik. I princippet kan man få pæne forlovelsesringe fra 10.000 kroner og opefter. Men det vigtigste er ikke prisen, men at vælge en forlovelsesring, som passer til din kærestes personlighed og udstråling," siger han.

Forlovelsesring: Alt du skal vide om køb af forlovelsesringe

forlovelse mellem to

© Wenn.com

Skal forlovelsesringen bæres på venstre eller højre hånd?

En forlovelsesring bæres typisk på venstre hånd – og det kan du med fordel tænke over, når du skal vælge forlovelsesringen til din udkårne, da ens fingre typisk ikke er præcis samme størrelse på henholdsvis venstre og højre hånd.

Men kender du egentlig grunden til, at man bærer forlovelsesringen på venstre hånd? Traditionen stammer faktisk helt tilbage fra det antikke Grækenland og Rom, og blev siden adopteret af kristne i 1300-tallet. I antikken troede man på “vena amoris” (på dansk kærlighedsåre), der skabte en direkte forbindelse mellem ringfinger og hjerte – hvis kvinder vel at mærke bar forlovelsesringen på venstre hånd.

Det er dog naturligvis helt op til dig selv, om du ønsker at bære forlovelsesringen på venstre eller højre hånd.

6 gode råd til dig, som vil købe en forlovelsesring

1. Hvilken type er din kæreste?
Når det kommer til forlovelsesringe og smykker generelt, er din kæreste så mere til det feminine og lette udtryk, eller er personen mere sporty og vil ikke bryde sig om at se alt for 'pyntet' ud? Det er nogle vigtige overvejelser, du bør gøre dig, når du skal vælge forlovelsesringen. Kig derfor på din kærestes stil og vurdér, hvad der vil passe ind i resten af hendes stil.

“Der er mange forskellige udtryk og design i forlovelsesringe. Skal det være en prinsessedrøm med masser af små detaljer eller en mere moderne, tidløs diamantring i skandinavisk design? Prøv at afkode hendes stil og præferencer.”

2. Hvilken guldfarve bærer din kæreste?
Din kærestes forlovelsesring skal naturligvis passe sammen med resten af hendes smykker – også når det kommer til farven af guldet.

“Kig på, hvilken guldfarve smykker, som din kæreste ynder at bære. Er hun mest til varme guldfarver som rosa- og gult guld? Eller synes hun bedre om det køligere hvidguld?" siger Ulrik Hartmann.

Du bør vælge den guldfarve til forlovelsesringen, som din kæreste har præference for at bære med sine øvrige smykker. Og hvis hun har smag for at variere, kan du også vælge at mikse forskellige guldfarver.

3. Kig på hendes hånd, når du vælger forlovelsesring
Der er stor forskel på forskellige personers hænder – og hvis du vil vælge den rigtige forlovelsesring, er det en god idé at tænke over, om den pågældende ring vil passe på personens finger og hænder. For eksempel kan en meget stor forlovelsesring se klodset ud på en lille, fin og petit kvindehånd – og omvendt kan det være en god idé at vælge en forlovelsesring, som fylder lidt på en større hånd.

"En rosetring med en centersten og talrige mindre brillanter er et eksempel på en forlovelsesring, som fylder på hånden, uden at budgettet sprænges. En lang slank hånd klæder aflange slibninger som emerald-cut, cushion-cut eller marquiser. En stor kvindehånd har tit brug for en lidt bredere forlovelsesring med mere fylde. Tænk form og facon, og tag et kig på din kærestes hånd,” siger Ulrik Hartmann.

4. Vælg en forlovelsesring med karakter
Det kan godt være, at din ven valgte en rigtig pæn forlovelsesring til sin kæreste – men det behøver ikke at betyde, du skal vælge præcis den samme. En forlovelsesring skal gerne udstråle personlighed og jeres fælles kærlighed, og derfor kan du med fordel vælge en ring, der udstråler netop dét.

“Lad være med at vælge en forlovelsesring magen til hendes venindes eller søsters. En forlovelsesring bør være unik og personlig, og derfor skal du vælge en forlovelsesring, som har karakter og fortæller en historie,” siger Ulrik Hartmann.

5. Forlovelsesringe har lang levetid
En forlovelsesring skal (forhåbentlig) bæres hele livet. Du kan derfor med fordel vælge et klassisk og tidløst design til forlovelsesringen, som din partner ikke blot vil være glad for nu, men også vil have lyst til at bære om 10 og 20 år.

“Det er en god idé at vælge design, som ikke er for modepræget eller specielle med hensyn til farvede ædelsten. Diamanten er den fortrukne ædelsten til forlovelsesringe. Den kan varieres med forskellige slibeformer (fancy cut),” siger Ulrik Hartmann.

6. Køb en forlovelsesring, som (næsten) passer i størrelsen
Det er ærgerligt at give en forlovelsesring, som slet ikke kan komme på fingeren, eller som svømmer på hånden. Det kan derfor være en god idé at gøre dit forarbejde, inden du vælger en forlovelsesring.

“Du kan nemt måle den indvendige diameter på hendes eksisterende ringe og få en meget god indikation af ringstørrelsen. Mange juvelerer udlåner også en ringstok, så du kan måle hendes nøjagtige størrelse,” siger Ulrik Hartmann.

Pæne forlovelsesringe til alle budgetter

Uanset om dit budget er på et par tusinde kroner, eller om der ikke er noget øvre loft, og uanset om du er på udkig efter noget klassisk eller noget mere personligt, kan du helt sikkert finde en forlovelsesring, der vil falde i din partners smag.

Vi har herunder udvalgt nogle af vores favoritter blandt de mange flotte forlovelsesringe, som er at finde på markedet.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet i maj 2017 og er siden blevet opdateret.