Sådan stryger du dit tøj – uden et strygejern

Står du skal finde en hurtig måde at stryge dit tøj uden et strygejern på? Heldigvis er der masser af gode tips at hente, hvis dit strygejern er gået i stykker, eller du simpelthen mangler et. Vi giver dig her 5 nemme tips til, hvordan du hurtigt kan gøre krøllet tøj klar til en dag på kontoret eller en aften ude.

Sådan stryger du skjorter og andet tøj uden et strygejern.

Stryg-skjorte-uden-strygejern

© Anna Stokland

Sådan stryger du skjorter og andet tøj uden et strygejern

Hvis du også ynder at gå i skjorter, kender du sikkert godt dilemmaet om, at skjorten er krøllet, og strygejernet er gået i stykker. Eller måske synes du bare, det er besværligt at finde strygejernet og strygebrættet frem hver eneste gang, tøjet skal stryges.

Uanset grunden bag er der masser alternativer til, hvordan du kan stryge dit tøj helt uden brug af et strygejern eller et strygebræt.

Vi giver dig her de 5 nemmeste metoder, som du let kan bruge til at stryge skjorter og andet tøj uden et strygejern.

1. Brug et glattejern til at stryge din skjorte uden et strygejern

Imens du alligevel glatter dit hår om morgenen, kan du med fordel også bruge glattejernet til at udglatte særlige de steder, hvor din skjorte er krøllet – for eksempel krave, manchetter, rundt om knapperne og ved sømmene. En nem og tidsbesparende måde at stryge din skjorte uden et strygejern!

2. Stryg dine kjoler med en hårtørrer

Et overfyldt skab medfører ofte krøllede kjoler, men det er der heldigvis råd for – også hvis du ikke har et strygejern. Brug i stedet din hårtørrer, og blæs varm luft tæt på stoffet – men uden, at hårtørreren rører kjolen. Denne metode virker bedst på viskose og strik.

3. Put dine bukser i tørretumbleren med et fugtigt håndklæde

Jeans kan holde til meget og bliver også ofte behandlet mere hårdhændet end det meste andet tøj. Hvis dine jeans har ligget krøllet sammen på gulvet, kan du putte dem i din tørretumbler sammen med et håndklæde, som du gør lidt vådt. 15 minutter ved medium varme, og dine bukser er udglattede – helt uden brug af et strygejern.

4. Stryg dit tøj uden strygejern ved at hænge dem uden for badet

Dine fine silkekjoler tager sig bedst ud, hvis de dampes før byturen – og ved at tage et langt, varmt bad kan du faktisk stryge din kjole uden brug af strygejern. Det gør du ved at hænge kjolen uden for badet, lukke døren uden udluftning og tage et varmt bad. Når du kommer ud fra dit varme bad, vil din kjole være klar til at hoppe i.

5. Brug dampen fra din tekande til at stryge delikate ting uden strygejern.

Når det gælder noget småt og delikat, som for eksempel et silketørklæde, er tekanden din bedste ven. Bring vand i kog, hæld det ned i din tekande, og hold den henover og damp de små problemområder.