Alle stilikonerne smider bh'en

I starten af året forudså vi, at denne tendens ville slå igennem, og nu er spørgsmålet, om du også har adopteret den?

Uden bh - bh-løs trend og free the nipple er ny modetendens
© Wenn.com / Instagram / @mariejedig

I januar erklærede vi, at flere og flere lod bh'en blive hjemme i undertøjsskuffentil fordel for et friere udtryk. Og det kan vi godt forstå, da mange kvinder faktisk går rundt i en forkert bh eller størrelse, hvilket kan være virkelig ubehageligt.

Først på året var det særligt de internationale stilikoner, som var hoppet med på den bh-løse bølge, men efter sommerens modeuger står det klart, at tendensen i den grad også er kommet til Danmark.

Psst ... Her Danmarks bedst klædte kvinder i 2017

Herhjemme har blandt andre Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir, assisterende moderedaktør, Jeanette Madsen, og blogger Marie Jedig vovet sig ud i looket. Men tendensen lever også i bedste velgående i udlandet, hvor den sidst blev set på Rihanna, da hun præsenterede sin nye makeuplinje i New York.

Hvorfor vi går mod bh-løse tider kan skyldes et støre fokus på naturlig skønhed, en accept af kvindekroppen, som den er, og friheden til at vælge selv.

Sidstnævnte er et væsentligt punkt, da frihed i 2017 netop handler om selv at bestemme, og det er derfor op til dig, om du er til det naturlige look eller ej. Valgmulighederne er mange, men én ting er sikkert: Det bh-løse look forsvinder ikke foreløbig.

Nedenfor kan du lade dig inspirere af flere stilbevidste kvinder, danske såvel som udenlandske, der har ladet bh'en blive hjemme.

Rihanna

Rihanna uden bh til Fenty beauty
© Wenn.com

Marie Jedig

Thora Valdimarsdóttir

Jeanette Madsen

Bella Hadid

Bella Hadid uden bh
© Wenn.com