Derfor skal du omfavne blomster-tendensen

Tilbage til rødderne

Blomster har altid symboliseret en form for universel skønhed med undertoner af erotik, romantik og femininitet, men den gren, vi ser af tendensen, virker mest af alt som en forlængelse af den grønne plantebølge, der startede en fire-fem år tilbage. Her blev der pludselig overvældende grønt i vores boliger, og det blev populært at have grønne fingre. Boligmagasinerne elskede det, og i modebranchen brugte man planter som invitationer, i kampagner og som led i præsentationer for at forbinde tøjet med noget, der var nært og tættere på en bæredygtig filosofi, noget, vi selv kan så, plante, plukke og binde.

“Hver gang verden optræder sindssygt, og vi oplever store nationale og internationale kriser, som vi ser nu med krige og Syrien og USA, der ikke vil underskrive den globale klimaaftale, så vender vi os mod jorden, mod rødderne, mod det, vi selv kan gøre noget ved og passe på,” siger Signe Wenneberg, der er journalist og forfatter til en lang række bøger og blogs om blandt andet haveliv, bæredygtighed og blomster.

“I 1943 under 2.Verdenskrig, hvor fødevaremanglen var enorm, opfordrede USA’s førstedame, Eleanor Roosevelt, til, at borgerne plantede selv helt små afgrøder, og at alle børn k skolehaver, hvor de kunne dyrke blomster og grøntsager. Ved krigens afslutning havde 20 millioner mennesker i USA fulgt hendes eksempel og dyrkede 40 procent af landets grøntsager. I 2008 under den store økonomiske krise sagde trendforecasteren Li Edelkoort, at vi igen ville se et opsving i små lokalt-producerende gårde, naturmaterialer og inspiration hentet direkte fra naturen. Hun fik ret. Og det hele er i fin tråd med, at vores danske fænomen hygge og det svenske lagom, der handler om at være i balance, er blevet så populært internationalt.

For når vi ikke ved, hvad vi skal stille op med de kriser, verden står i, når det bliver for meget med vores digitale og hurtigt foranderlige liv, så kan vi værne om det helt nære og langsomme: Vi kan dække et pænt bord, så frø og passe have og krukker, lave mad fra jord til bord og skabe en pæn buket blomster,” siger Signe Wenneberg, der oplever, at folk i dag lige så gerne vil høre hende tale om blomster og om beplantningen af en gammeldags skærehave som om grøntsager og bæredygtighed.

Et udtryk for autencitet

Der er altså flere niveauer af betydning imellem de blomstrende lag af silke, poplin og bomuld, når modebranchen går amok i blomsterprint, og vi samtidig har trang til at fylde vores hjem med buketter. På samme måde som man ser Alessandro Michele, Guccis chefdesigner, dyrke det eklektiske uden regler for sammensætningernes begrænsninger, skal nutidens buketter også være vilde og naturlige at se på. Går vi til blomsterhandleren, vælger vi selv blomsterne eller beder om noget, der ligner et tilfældigt miks af flora fra mark og eng. “På min Instagram kan jeg se, at når jeg poster billeder af buketter af den type, jeg har lavet, siden jeg var 10 år gammel, er det det mest likede overhovedet,” fortæller Signe Wenneberg.

“Jeg har lavet buketter, siden jeg var barn og boede på landet, buketter, der ligner og passer til den måned, vi er i, hvilket altid har været min kæphest,” fortæller hun, og hun rammer en af de andre store tendenser: At blomsterne skal ligne vores natur og vores årstid og ikke være store og eksotiske en januardag i grå Danmark.

At vælge lokale, selvplukkede eller i hvert fald usprøjtede blomster er også i sig selv et lille miljøpolitisk statement, for “hvorfor skal vi købe tulipaner fra Holland eller roser fra Sydafrika, når vi kan få danske georginer og pynte stuerne med smukke grene over vinteren?” som Signe Wenneberg udtrykker det.

Blomster gør godt

Blomster er ikke bare skønne at se på, de kan også hjælpe os med at få ro i sindet. Der findes terapihaver, der afhjælper blandt andet stress og hjælper PTSD-ramte krigsveteraner. At så frø, vande, at se noget vokse, passe, pleje og sanse blomsternes dufte og visuelle skønhed er beroligende og opmuntrende for vores sind. Alene det at røre ved en klump jord og få kontakt til den harmløse jordbakterie Mycobacterium Vaccae får hjernen til at udløse serotonin – det stof, der også kaldes lykkehormon.

“Rudolf Steiner har meget teori om blomster, og han mente blandt andet, at de er en væsentlig del af et måltid. De er en del af vores æstetik, og vi har plukket blomster til vores middagsborde helt tilbage fra før vikingetiden. Jeg glemmer aldrig et besøg, jeg var på på en skole for forældreløse børn i Tanzania, hvor skoleinspektøren sagde, at man ikke bare skal lære børnene at overleve, men også at pynte deres hjem med blomster, så de ved, at de er det værd. Det har jeg tænkt meget over siden. Lige siden min studietid har jeg brugt penge på blomster – også selv om det var min sidste tyver. Blomster er en daglig opmuntring og en selvforkælelse, der er værdifuld at huske, fordi de gør, at man netop føler sig værdsat – også selvom blomsterne er fra en selv.”

Så husk det. Blomster gør dig godt. Om du vælger den fine kjole med det smukke florale print, hiver de første vintergækker op af jorden, når foråret viser sig, eller flotter dig hos blomsterhandleren, så tag dem helt ind, og nyd dem. Du bliver lykkeligere af det.