Eksperterne spår: Det vil ske i 2018
I månedens Costume ser vi tilbage på, hvordan årets største begivenheder har påvirket vores musiksmag, samt mode- og madvaner. Se, hvad du kan forvente af 2018
Vi forbruger mindre, dyrker fællesskabet og er optagede af klima, politik, identitetspolitik og verden uden for Danmark. Det skinner igennem i hele kulturen fra popmusik og litteratur til shopping og boligindretning. Her fortæller eksperter om årets tendenser, og de giver deres bud på dit 2018.
MUSIK
Anna Ullman, musikkritiker
Popmusikken er blevet politisk, festivalmarkedet er eksploderet, og så venter vi på grime-rappens snarlige gennembrud.
2017
“Popmusikken er i højere grad blevet eksplicit politisk. De største popstjerner i dag er Beyoncé, Frank Ocean, Solange og Kendrick Lamar, som, i forhold til at de befinder sig i mainstream og har et tilgængeligt udtryk, taler påfaldende åbent om samfundskritiske emner som sortes vilkår og strukturel racisme. Det kan man kæde sammen med blandt andet Trayvon Martin og Black Lives Matter-bevægelsen. Festivalmarkedet boomer, og der er kommet mange nye luksus- og livsstilsfestivaler, der prøver at overgå hinanden i at skabe paralleluniverser. Den bølge tror jeg ikke er knækket endnu. I det hele taget eksploderer koncertmarkedet. Folk vil gerne mødes og opleve det fysiske nærvær ved at lytte til musik i fællesskab.”
2018
“Den britiske grime-rap er blevet meget talt op, og navne som Stormzy og Skepta, som spillede på årets Roskilde Festival, har fået rockstjernestatus i Storbritannien. De har nogle meget komplekse og dystre produktioner og en punket attitude. Det er spændende at se, hvornår genren slår igennem her.”
KUNST
Marie Nipper, kurator og kunstkonsulent
Kunsten er præget af identitetspolitik og tidens politiske klima opsummeret af bumper stickeren ‘FUCK YOU 2016’.
2017
“2017 har været præget af de store politiske begivenheder i 2016 – det amerikanske valg, Brexit og flygtninge- og immigrationskrisen – som hurtigt har manifesteret sig i kunsten. Den store udstilling Documenta, der finder sted hvert femte år i Tyskland, koncentrerede sig om Europas økonomiske, sociale og politiske udfordringer, og Ai Wei Wei skabte flere værker om flygtninge, blandt andet installationen Soleil Levant på Kunsthal Charlottenborg i København. Britiske Jeremy Deller opsummerede mange kunstneres frustration med en bumper sticker med ordene ‘FUCK YOU 2016’.
Identitetspolitik har også fyldt meget, og spørgsmål om køn, race, seksualitet og identitet – som kunstnere også arbejdede med i 60’erne og 70’erne – er igen blevet aktuelle. Der har været et fokus på at genopdage kvindelige kunstnere, og en klassisk institution som museet Tate Britain har haft en udstilling om queer-kunst i et britisk historisk perspektiv. Den havde man ikke lavet for ti år siden.”
2018
“Kunstnernes blik vil stadig være rettet mod verden. Vi er på mange måder i en brydningstid, hvor fremtiden er svær at forudse. Her bliver det identitetspolitiske også ved med at være interessant. Kunstens interesse for det politiske kommer ikke blot til udtryk gennem aktivistiske strategier, men også gennem et mere legende og socialt engagerende udtryk, hvor kunsten får mennesker til at mødes. Jeg tror også, at vi i 2018 vil se mere performancekunst, især fordi institutionerne er blevet bedre til at vise den.”
INTERIØR
Charlotte Ravnholt, medredaktør, Bo Bedre og Scandinavian Living
Vi indretter os med færre ting af højere kvalitet og går efter det unikke og håndplukkede.
2017
“Den skandinaviske simplicity, som rækker tilbage til dansk designs guldalder i 50’erne og 60’erne, dominerer stadig. Der er meget salg i klassikerne fra for eksempel Wegner, Mogens Lassen og Børge Mogensen, som der har været en del relanceringer af. Hvis du spørger indretningsarkitekter på Manhattan, så er dansk design stadig det mest eksotiske og trendy, man kan få fingrene i.
Der er en større omtanke om forbrug, og man kuraterer sit hjem med færre, men bedre ting, der er håndplukkede og har en historie. Og så har barvogne, kabinetter og spejle fyldt meget.”
2018
“Vi vil fortsætte med at vælge med omhu. I takt med at mange bor under mindre forhold i byerne, indretter vi os med færre, men mere funktionelle møbler. Derfor vil vi gerne købe unikke ting, og mange virksomheder laver limited editions. Mobiler og anden tredimensionel kunst som skulpturer og tableauer, man kan hænge op i loftet eller stille frem på en piedestal, i en montre eller et kabinet, bliver store. Der er en tendens til at udstille for at kunne gå og glæde sig over de ting, man holder af.”
SHOPPING
Louise Byg Kongsholm, administrerende direktør, Pej gruppen
Vi har nok ting og vil hellere bruge penge på sanselige oplevelser og det gode liv.
2017
“2017 var for alvor året, hvor det danske forbrug kom i gang igen. Der handles stadig mange materielle ting, men fokus er på oplevelser og det gode liv. Tal fra mediebureauet Mindshare viser, at 53 procent af danskerne hellere vil have en oplevelse end en ny ting. Man taler om ‘tingsforstoppelse’. Hvis der skal købes en ting, skal den give en oplevelse, løse et problem, gøre livet nemmere, sjovere eller mere interessant. Lige nu sælges der for eksempel mange ‘slow coffee brewers’, der gør en god kop kaffe til en videnskab og en speciel oplevelse. Vi har også set et skred mod flere oplevelser ude af hjemmet: flere hotel- og restaurantbesøg, ture til frisør, skønhedspleje og massage. Fokus er på forkælelse og det gode liv.”
2018
“Udviklingen mod flere oplevelser, sanselighed og elementer, der hjælper i jagten på det gode liv, fortsætter, og 2018 bliver endnu et vækstår. Samtidig vil en stor del af basisprodukter og ‘ikke-højinvolveringsprodukter’ rykke på nettet, hvor markedet for abonnementer og færdige pakkeløsninger er i stor vækst. I dag kan man tegne abonnement på alt fra strømper og underbukser til kaffe og snacks.”
MAD
Marie Holm, madjournalist og kogebogsforfatter
Fermentering og vild mad hitter, mens det nordiske køkken åbner sig mere for internationale ingredienser.
2017
“Fermentering (mælkesyregæring) har været en af de store tendenser. Man fermenterer alt fra hyldebær til svampe, ligesom den gærede tedrik kombucha er blevet populær. Vild mad og det at fouragere – samle for eksempel vilde urter, tang, svampe og bær – har også været en stor tendens, ligesom restauranter som Stedsans og Noma 2.0 flytter ud i naturen. En anden tendens er no waste cooking, hvor man for eksempel i stedet for at smide sine persillestilke ud fermenterer eller sylter dem.
Der har været en større åbenhed over for fremmede køkkener. Dogmerne fra det nordiske køkken som enkelhed, friskhed og det lokale er blevet suppleret af ingredienser og tilberedningsmetoder fra for eksempel Mexico, Japan og Italien. Endelig har der været en gennemgående tendens om delemad og langborde. Måltidet skal være skægt og hyggeligt, og vi vil gerne sidde mange sammen.”
2018
“Jeg tror, vi får et år med mere fokus på fisk og skaldyr. Blandt andet har det nye Noma annonceret, at de vil have fokus på havet. En ingrediens som søpindsvin kunne blive en hype i år. Åbenheden mod køkkener udefra kommer til at vise sig i brød og kage, hvor man for eksempel henter smage fra det salte køkken. Og så kunne jeg forestille mig, at vi vil se mere superte. Specialkaffe har blomstret, og vi har fået en masse gode mikroristerier, men vi mangler at se mikrotehuse. Det er der plads til med dyrkelsen af den vilde natur.”
FILM
Freja Dam, journalist og filmkritiker
Der er opbrud i dansk film, og Hollywood har fokus på repræsentation af køn, race og seksualitet – ikke mindst efter Harvey Weinstein-skandalen.
2017
“Dansk film har stået lidt i stampe og er præget af, at mange store instruktører laver film i udlandet. Mange selskaber satser på det sikre, fordi økonomien er presset på grund af konkurrence fra streaming og tv. Til gengæld er vækstlaget langsomt ved at bryde frem. Debutanter, der laver film gennem lavbudgetordninger eller uden om systemet, som Mehdi Avaz med Mens vi lever, Hlynur Pálmason med Vinterbrødre, Annika Berg med Team Hurricane og Kasper Rune Larsen med Danmark, kommer med ny energi, fortællelyst og formeksperimenter.
Hollywood er præget af diskussioner om repræsentation af køn, race og seksualitet. Det var en sensation, at indiefilmen Moonlight vandt en Oscar for bedste film, men historien om en underprivilegeret sort, homoseksuel ung mand ramte tidsånden. Vi har også set raceproblematikker behandlet i blandt andet gyserkomedien Get Out og den romantiske komedie The Big Sick, mens Wonder Woman revolutionerede superheltefilmen som den første film om en kvindelig superhelt i tolv år, der blev sommerens største billetsluger.”
2018
“Harvey Weinstein-skandalen har rystet filmbranchen. Jeg tror, der kommer endnu større fokus på at rense ud i den strukturelle sexisme og give stemmer til kvinder og minoriteter.Vi så kvinderne og minoriteterne sejre ved Emmy-uddelingen, og den bevægelse kommer også til at påvirke filmbranchen.”
Danske Gitte Nielsen i Wonder Woman
BØGER
Nanna Goul, litteraturkritiker, Weekendavisen
Danske forfattere åbner sig mere for verden med politiske og fabulerende værker.
2017
“Den danske skønlitteratur er blevet mere udadvendt i 2017. Der sker så meget i verden, som vi ikke kan isolere os fra. I mange år har der været en tendens til at dyrke dansk minimalisme og indadvendt udkantslitteratur, men nu ser vi flere romaner med samfundsperspektiv, som også er mere fabulerende og farverige. Kaspar Colling Nielsen Det europæiske forår, Anne Lise Marstrand-Jørgensens Sorgens grundstof og Peter Adolphsens Rynkekneppesygen er eksempler på politiske samtidsromaner med fantastiske elementer.
Inden for autofiktion er intet længere tabu, og der har været en bølge af bøger, der har taget fat i død og sorg. Naja Marie Aidts skrev om at miste sin søn i Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, Maria Gerhardt skrev Transfervindue fra sit sygeleje, og Thomas Bredsdorff skrev om sin kones rejse ind i demens i Tøsne og forsytia – Noget om livet med Alzheimers.”
2018
“Den intense dyrkelse af autofiktionen bliver mindre. Til gengæld tror jeg, at der bliver skruet mere op for både det fantasifulde og det politiske. Vi får lyst til at bevæge os ud i noget mere eventyrligt og ud over Danmarks grænser og diskutere, hvad vi for eksempel stiller op med flygtningestrømmen og udfordringerne med klimaet. Det kan man allerede mærke bliver mere påtrængende.”
Mode
Thora Valdimarsdóttir, moderedaktør, Costume
Herremode, blomster og et mere broget modebillede har domineret 2017, mens 2018 får fokus på blandt andet glamour og strik.
2017
“I 2017 har der været fokus på herremode og jakkesæt – både oversize og en mere feminin version. Det er fint i tråd med den bølge af diversitet og leg med køn, der har præget modebilledet. Modellen Halima Aden, der bærer hijab, har været på forsiden af CR Fashion Book og gået show for Max Mara, og mange mærker og modelbureauer streetcaster modeller i stedet for kun at bruge almindelige modeller. Samtidig er det igen blevet populært at mikse og lege med mønstre og iøjnefaldende materialer og sætte sit eget præg på moden – især takket være Gucci. Det unikke og personlige er i høj kurs. Vi har også set meget vamset pels, chunky sneakers, cowboystøvlen genfortolket og masser af blomsterprint.”
2018
“Sommeren 2018 får meget fokus på shiny materialer, blandt andet fra Paco Rabanne og Versace, der lod 90’ernes supermodeller gå ned ad catwalken i shiny guldkjoler – sexet glamour er tilbage. Der har været fokus på brystpartiet i form af toppe med korsetdetaljer og en sporty tendens med inspiration fra dykkerverdenen. Flere begynder at strikke – at strikke tager tid, og ‘tid’ er en stor luksus i dag – og der er en tendens til strik fra top til tå, både i kjoler og sæt. Endelig er blazeren en genganger fra herremoden.”
