Bæltetasker på it-girls som Kendall jenner og Bella Hadid
© Anna Stokland

Her er tasken, internettet ikke kan få nok af

Ebay har solgt 57.000 eksemplarer af tasken, der er set på it-girls som Kendall Jenner og Bella Hadid. Skal du også være med på bølgen?

23. januar 2018 af Josefine Klint

De fleste af os kender bæltetasken fra festivaler, hvor dens popularitet i højere grad kan tilskrives dens praktiske udformning end udseendet. Men nu har streetstyle-ikoner, designere og kendte taget bæltetasken til sig i en ny og stilfuld udgave. 

A post shared by Kendall (@kendalljenner) on

Det har gjort bæltetasken til et af de bedst sælgende items på Ebay i 2017, hvor hele 57.000 eksemplarer blev langet over den digitale disk i løbet af året. Det viser resultaterne fra Ebays Top Shopped 2017-rapport, der kan konkludere, at streetwear fra 80’erne og 90’erne har nydt stor medgang i det forgangne år.

bæltetaske fra Gucci

Modeugegæst med Guccis populære fortolkning af bæltetasken anno 2018.

© Anna Stokland

Udover de populære bæltetasker er der blevet solgt 107.000 Adidas Superstar sneakers, 28.000 Reebok classics og 25.000 sweatshirts fra Champion, der alle er items, som har haft stor succes i de to årtier.

A post shared by 🦋 (@bellahadid) on

Bæltetasken fik sit gensyn med modebranchen ved Louis Vuittons hypede samarbejde med Supreme i 2017 samt Balenciagas og Guccis forårskollektioner i 2018, hvor sidstnævntes Gucci Marmont-model blev en favorit hos stilikoner og influencere verden over, heriblandt Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir.

Herunder har vi samlet vores favoritudgaver af den populære bæltetaske.

Måske er du interesseret i ...

Seneste