© Instagram / @_jeanettemadsen_

Støvletrenden, der nægter at forsvinde

Den grimme ælling i skoenes verden er klar til endnu en sæson i rampelyset

13. september 2017 af Amira Høg Daimar

De smyger sig om anklen i et stretch-materiale og hviler på en næsten malplaceret hæl. Sokkestøvlen må siges at være den grimme ælling i skoenes verden, men ikke desto mindre er den en trend, der har bidt sig fast.

Vetements' sokkestøvler og streetstyle fra New York Fashion Week. 

Trendens ophavsmand er Demna Gvasalia, der er kreativt overhoved hos både Balenciaga og Vetements, hvor han har præsenteret en lang række vilde versioner af sokkestøvlen, der forener sportsreferencer, tech og high fashion.

Vetements’ efterårskollektion inkluderer blandt andet sokkestøvler udstyret med en Bic-lighter hæl, mens Balenciagas helt store sommerhit var et sæt blomstrede sokkestøvler.

Balenciagas mønstrede 'Knife'-støvler

© Victor Jones

Sporten har længe influeret modeverdenen, så det var blot et spørgsmål om tid, før sportsreferencerne blev omsat til aftensko. Støvler som Balenciagas ‘Knife’-model tager sportssko skridtet videre, og den nytænkende silhuets succes er både indlysende og velfortjent.

Demna Gvasalias påfund har ikke overraskende givet genlyd hos andre designere samt highstreetbutikker, hvor sokkestøvler er blevet en fast del af sortimentet. 

Balenciaga har siden taget tendensen tilbage til dens oprindelsessted, sportens verden, så du nu kan få sokkesneakers – både fra Balenciaga og en lang række andre mærker

Støvler fra Vetements og Balenciaga

Denne sæson satser Balenciaga på sokkesilhuetter med logo, og til foråret udvider Vetements deres støvlesortiment til også at inkludere hæle af overstregningstuscher.

Om sokkestøvle-trenden stadig er aktuel næste efterår, vil vi lade være usagt. Men dette efterår er den ikke til at komme udenom, så vi har samlet en stribe støvler herunder til alle prislejer. 

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

1 micellar ocz g51lohvtozfdubpbmw
2 ystheal pbm7glwrdq odtixwg biw
3 hydrance u 827yk8iqeqzuuwz9peza
4 mask lr0sig1uerptsxoo1nrkqw
5 thermale k2dtdzjhaxw4tt2hhu7j7w
6 trixera ptsaielrpatwjlujh2dz0w

Seneste