Balmains nye chefdesigner, Olivier Rousteing, til venstre og Balmain forår/sommer 2011 til højre.
Balmains nye chefdesigner, Olivier Rousteing, til venstre og Balmain forår/sommer 2011 til højre. © Scanpix

Balmain får ny chefdesigner

Det franske modehus har valgt Olivier Rousteing som ny chefdesigner

28. april 2011 af Jette Sandbæk

Er du vild med Balmains glamourøse rockstil, behøver du ikke bekymre dig over, at det franske modehus netop har valgt en ny chefdesigner. Den nye chefdesigner kommer nemlig sandsynligvis ikke til at lave de store ændringer i designprofilen, fordi han har været ansat hos Balmain siden 2009.

Den nye chefdesigner, Olivier Rousteing, er bare 25 år gammel. Han er født og opvokset i Bordeaux i Frankrig og er uddannet fra École Supérieure Des Arts et Techniques De La Mode i Paris i 2003. Før han blev ansat hos Balmain, har han arbejdet hos Roberto Cavalli.

Tidligere på måneden sagde Balmain farvel til sin chefdesigner gennem 6 år, Christophe Decarnin. Det er endnu ikke offentliggjort, hvorfor Balmain valgte at fyre Decarnin, men der er både blevet gættet på, at Decarnin var blevet uening med Balmains ledelse om den fremtidige designretning, og at Decarnin var blevet indlagt for depression.

Måske er du interesseret i ...

Seneste