Bella Hadid efterligner 70’er-ikon

Supermodellen gør Farrah Fawcett kunsten efter for at fejre Nike Cortez’ 45-års jubilæum

30. maj 2017 af Amira Høg Daimar

Tidligere på året fejrede vi Nike Air Max’ jubilæum, og nu er turen kommet til en anden af sportsmærkets mest indflydelsesrige modeller: Cortez.

Cortez-løbeskoen fylder 45 i år, og i den forbindelse har Nike allieret sig med tidens topmodel, Bella Hadid. Nike lancerer sneakeren i dens oprindelse 1972-silhuet, og kampagnen emmer ligeledes af 70’er-vibes, hvor Bella Hadid poserer a la Farrah Fawcett (en af de oprindelige Charlie’s Angels) anno 1977. 

Farrah Fawcett under indspilningerne til Charlie's Angels i 1977. 

Verdens hurtigste kvinde designer for Nike

Foruden Cortez-kampagnen medvirker Bella Hadid i Nikes nye Beautiful x Powerful-kampagne side om side med sit idol Elaine Thompson, der er verdens hurtigste kvinde. Kollektionen inkluderer fem velkendte Nike-silhuetter (henholdvis Cortez, Air Max Thea, Internationalist, Blazer Low og Air Max Jewel) designet af Elaine Thompson, som alle kommer i hvidt perforeret læder dekoreret med guld.

Elaine Thompson og hendes Cortez-design. 

Den originale Cortez-løbesko og Beautiful x Powerful-kollektionen vil være tilgængelig 1. juni på Nike.com og Nakedcph.com.

Måske er du interesseret i ...

Seneste