© Instagram / @_anni_lu_

TEST ARTIKEL

De skandinaviske it-piger elsker disse smykker. Vi har snakket med den danske designer om sæsonens største smykketrends

12. februar 2017 af Sonia Uppal / Matilda Madsen

Den danske smykkedesigner Helle Vestergaard Poulsen står bag mærket Anni Lu, som ikke bare er blevet bemærket i Skandinavien, men også internationalt. Med sine lækre signatursmykker er Anni Lu blevet et mærke, som alle modepigerne elsker.

Inspirationen til sine design udspringer fra rejser, vintagebutikker og antikke smykker, hvad end det er faconen på smykkerne eller sammensætningen af materialer og strukturer. 

Vi talte med Helle om det at være smykkedesigner og hendes syn på trends. 

HVORDAN BLEV MÆRKET ANNI LU SKABT?

“Mens jeg arbejdede som Art Director for forskellige modemagasiner, ville jeg gerne bruge min fritid på at lave noget kreativt. Da jeg var på ferie i Paris nogle år tilbage, blev jeg rigtig inspireret og købte forskellige materialer med mig hjem og gik i gang. Det blev til mit første smykkedesign, et perlearmbånd, som stadig findes i kollektionen. Navnet Anni Lu kommer fra Anni, som er min mor, og Lu, som er en forkortelse af min datters navn, Luella.” 

HVILKET SMYKKE HAR SOLGT MEST?

“Blandt smykkerne er det serien, som hedder Asym, som sælger mest. Og grunden er nok de asymetriske sammensætninger af guld og farvede perler. Derefter kommer PM Mix-serien, som også er meget populær. Det er mit multifarvede armbånd, som består af ædelsten og krystaller.”

HVOR MEGET INSPIRERER TRENDS FRA CATWALKEN DIG I DIT ARBEJDE?

“Jeg er ikke direkte inspireret af trends på catwalken, og det passer ikke til mit koncept. For jeg vil gerne have, at mine smykker fra 2014 skal være lige så cool nu, som de var dengang. Jeg er dog meget inspireret af farvesammensætninger generelt, og stor fan af tøjdesigneren Isabel Marant. Hvis det er fine farvesammensætninger på catwalken, prøver jeg altid at lave min egen variant med perler. Nogen gange fungerer det, andre gange ikke.”

Se et udpluk af nogle af Anni Lus smukke design herunder. 

HVAD ER SÆSONENS MEST TRENDY SMYKKE?

“Jeg prøver at undgå at arbejde efter trends og sæsoner, fordi jeg ønsker at skabe noget tidsløst og langtidsvarende, men det nyeste fra min kollektion er bogstavskollektionen In Character, som er meget trendy, siden alle vil gå med bogstavssmykker.”

ANNI LU news // Get them at @filucav // Thank you for sharing 🙏🏼 #annilu #filucav

A photo posted by ANNI LU Jewelry (@_anni_lu_) on

Måske er du interesseret i ...

Seneste