Paris jackson som model: Michael Jacksons datter er sprunget ud som model
© Wenn.com

Michael Jacksons datter bliver model

Popsensationens 18-årige datter, Paris Jackson, følger i fodsporene på flere kendisbørn og skriver kontrakt med modelbureauet IMG

6. marts 2017 af Marie Alkestrup

Michael Jacksons datter, Paris Jackson, er ved at blive et navn modeverdenen. Den 18-årige kendisdatter er blevet spottet på første række til flere modeshows og har senest landet den prestigefyldte forside af CR Fashion Books jubilæumsnummer. 

Det var derfor blot et spørgsmål om tid, før Paris Jackson skrev kontrakt med et modelbureau, og nu er den aspirerende model netop kommet i stald hos IMG. Det annoncerede det ikoniske modelbureau på Instagram.

Med over en million følgere på Instagram indskriver Paris Jackson sig i tidens bølge af modeller, der også er kendte på de sociale medier. Ligeledes er Paris Jackson langt fra det første barn af kendte forældre, som har fundet vej til modebranchen. Jackson følger nemlig i fodsporene på både Gigi og Bella Hadid, Hailey Baldwin og Kaia Gerber, der alle kommer fra velkendte familier.

she's fuego

A post shared by Paris-Michael K. Jackson (@parisjackson) on

Paris jacksons, Michaels Jackson datter, springer ud som model


© CR Fashionbook

Måske er du interesseret i ...

Seneste