H&M starter nyt mærke: Arket
© H&M

Ny highstreetfavorit? H&M starter endnu et mærke

Efter successer som Cos, Weekday og & Other Stories lancerer H&M et splinternyt brand, der også åbner butik i København

30. marts 2017 af Amira Høg Daimar
#hm

H&M står bag en række af tidens mest populære highstreetbrands: & Other Stories, Weekday, Cos, Monki og Cheap Monday – og nu tilføjes et splinternyt brand til udvalget. Det annoncerer Business of Fashion.

Navnet er Arket og sortimentet vil både inkludere styles til mænd, kvinder og børn samt interiør. Foruden mærkets egne varer, vil Arket sælge et udvalg af produkter fra andre brands, som ikke er ejet af H&M.

Mærkets dna beskrives som “tidløst, friskt, kvalitet og varme,” af Arkets kreative direktør, Ulrika Bernhardtz, til Business of Fashion. Hun tilføjer, at hver butik vil inkludere en café med mad og drikke kreeret ud fra et new nordic-tema. 

Arket vil udbyde produkter i mange forskellige prislejer, men overordnet vil priserne ligge en smule højere end H&M, dog vil kvaliteten også være tilsvarende høj.

Den første Arket-butik slår dørene op i London og siden åbner yderligere 18 butikker rundt om i Europa – inklusiv i København. 


ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste