Fremgangsmåde
Tilsæt alle pandekageingredienserne undtagen blåbærrene til en blender og blend, indtil det hele er godt blandet. Lad dejen hvile i 5-10 minutter.
Opvarm en pande - jeg foretrækker at lave dem på høj varme - og tilsæt lidt kokosolie til at stege pandekagerne i. Når kokosolien er smeltet, og panden er ordenligt varm, så hælder du en lille cirkel af pandekagedejen på panden. Jeg brugte cirka tre spiseskefulde per pandekage og toppede hver cirkel pandekagedej med 1-2 teskefulde blåbær.
Steg pandekagerne i et par minutter, indtil de begynder at boble let og er gyldne på undersiden. Vend dem herefter og giv dem et ekstra minuts tid.
Lav derefter den friske blåbærcreme ved at give alle ingredienserne en hurtig tur i blenderen, og så den klar til servering.
Jeg serverede pandekagerne med en frisk blåbærcreme, bananskiver og hakket mørk chokolade på 70 procent.
Opskriften rækker til to sultne personer.
Signe Moesby Leth blogger til dagligt på Amillionmiless.com, hvor hun deler sin passion for sund og nærende mad, og her på Costume.dk vil hun hver uge friste med lækre og inspirerende opskrifter. Læs mere om Signe her.