Sunde latte-opskrifter, du skal kende

Hvidere tænder, bedre humør og stærkere immunforsvar. Vi har fundet fem sunde og billedskønne former for latte

Sunde latte-opskrifter, du skal kende
© Instagram / @sporteluxe / @chachamatcha / @msampford

Den klassiske café latte er en sikker vinder, men der findes også mange andre variationer over den varme drik, som kommer med flere sundhedsfordele.

Vi har allerede introduceret gurkemeje-latte, og herunder finder du yderligere fem sunde og ikke mindst smukke former for latte, som du skal kende.

1. Latte med trækul

Aktivt trækul er fremragende til at detoxe og skylle frie radikaler ud af kroppen. Lad dig ikke narre af den sorte farve, kullet vil nemlig både blege dine tænder og give dig en frisk ånde.

2. Matcha-latte

Den grønne matchas ualmindeligt høje indhold af antioxidanter har gjort ingrediensen populær, ikke mindst i en latte-variant. Matcha indeholder desuden L-Theanin, som fremmer produktionen af alfabølger i hjernen, hvilket gør dig mere rolig og forbedrer dit humør.

3. Rødbede-latte

Rødbeden har mange sunde fordele: Den forbedrer dit immunforsvar, hjælper din krop til at producere nye blodlegemer, bekæmper betændelse og øger udholdenhed, når du dyrker motion. Og så er farven utrolig smuk.

4. Thai-inspireret latte

Ingefær, kardemomme, muskatnød og nelliker giver din latte en helt ny smag. Særligt ingefæren er god for helbredet, da roden indeholder en lang række vitaminer og antioxidanter, der blandt andet bekæmper tarmkræft, diabetes og hjertekarproblemer og kan øge fertilitet.

5. Latte med gojibær

Gojibær er et superfood, som du skal kende. De små røde bær er også kendt som Kinas diamanter, da kineserne har spist dem i årevis i håbet om et længere liv.

I dag er bærret også kendt i resten af verden for dets høje indhold af antioxidanter, der bekæmper de frie radikaler, som skader cellerne og dermed forsinker aldringsprocessen.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF