De bedste venindeferier på budget
© Anna Stokland

De bedste venindeferier på budget

Trænger du og din veninde til ren selvforkælelse? Her er de bedste budgetvenlige destinationer til oplevelsesrige venindeferier

3. april 2017 af Victoria Carlsson. Woman.dk

Drømmer I også om et lille afbræk fra en hektisk hverdag? Vi har her samlet seks fantastiske destinationer, som du og din veninde kan tage til. I kan rejse til alle destinationer for under 5.000 kroner per person, så spørgsmålet er bare: Hvor vil du gerne nyde din venindes selskab?

1. Marrakech, Marokko 

Marrakech bliver med tiden en mere og mere populær destination for de trendy og kreative – og her er masser at opleve for dig og din veninde. Arkitekturen er utrolig smuk og ligner ikke noget, vi før har set andre steder. Tager I dertil, bør I indlogere jer på de lokale riads. Det er hoteller, som er bygget op om en atriumgård med de smukkeste farver og mønstre, som skaber en meget autentisk stemning. I byens smalle stræder er der en masse hyggelige caféer og butikker. Ud over dette er byen kendt for Jardin Majorelle, som er den franske designer Yves Saint Laurents hus, som I har mulighed for at besøge.

Priseksempel fra Atlantis Rejser: 1 uge med direkte fly og hotel fra 3.550 kroner per person på 4* Riad El Youssoufi inklusiv morgenmad

De bedste venindeferier på budget: Marrakech
© Unsplash.com / @KeesKortmulder

2. Barcelona, Spanien

Hvad mere behøver du end en kande sangria, tapas og en god veninde? Faktisk ikke så meget andet, hvis vi skal sige det. Barcelona er det oplagte valg til jer, der ønsker at kombinere strand- og storbyferie. Byen er fyldt med arkitektoniske vidundere, blandt andet den berømte kirke, La Sagrada Familia. Inde i byen kan I gå langs Ramblaen og få stillet jeres shoppelyst og sult i de hyggelige gader, og ønsker I at slå benene op, kan I snildt gøre det på det fire kilometer lange strandstykke. Når mørket er faldet på, er nattelivet også et besøg værd.

Priseksempel fra Bravo Tours: 1 uge med fly og hotel fra 3.998 kroner per person på 4* Zenit Conde De Borell

De bedste venindeferier på budget: Barcelona
© Unsplash.com / @CamilleMinouflet

3. Budapest, Ungarn

Budapest er stedet, hvor I kan få en liter øl til ikke mere end 15 kroner og Michelin-mad til noget nær 100 kroner per ret. Denne by bør bestemt undervurderes, da den både indbyder til shopping og afslapning i stor stil. Da Budapest ikke ligger længere væk fra Danmark end to timer i fly, er den perfekt til en miniferie og er oven i købet billig at rejse til.

Floden Donau løber gennem byen og deler den op i to dele, Buda og Pest. På Pest-siden er der mest gang i den både om dagen og om natten. Her er der en masse restauranter, barer og shoppemuligheder. Buda-siden er den mere rolige og gamle bydel, hvor I finder alle de eksklusive hoteller og forskellige wellness-fornøjelser. Budapest er kendt for deres 80 kurbade, og her kan du og din veninde kan komme helt ned i gear oven på dagens sightseeing.

Priseksempel fra Spies: 4 dage med fly og hotel fra 2.576 kroner per person på 4* Aquincum Hotel Budapest.

De bedste venindeferier på budget: Budapest
© Unsplash.com / @DanielOlah

4. Sardinien, Italien

Italien har pizza, og bare dét giver jer en god grund til at rejse dertil. Som en bonus er Sardinien en utrolig smuk, italiensk ø med smaragdgrønt vand og en helt fantastisk autencitet. Øen byder på en masse – eksempelvis snorkling, gode spisesteder og lange, hvide sandstrande. Vil I besøge naboøen Korsika, har I mulighed for at tage en katamaran og få en dagsoplevelse. Vi har fundet et hotel i den hyggelige og charmerende by Alghero, som ligger ved en strand og tæt på bymidten. 

Priseksempel fra TUI: 1 uge med fly og hotel fra 2.658 kroner per person på 3* San Marco TTT

De bedste venindeferier på budget: Sardinien
© Unsplash.com / @AlonaKraft

5. Amsterdam, Holland

Byen, som også bliver kaldt Nordens Venedig på grund af de mange smukke kanaler, der går gennem byen, er perfekt til en hyggelig venindetur. Amsterdam er en meget alsidig by og byder på alt fra høje, skønne kanalhuse og muséer til gode shoppemuligheder og coffeeshops. Ønsker I at opleve byen fra andet end gåben, kan I leje en cykel på stort set hvert gadehjørne. Amsterdam har også et meget livligt natteliv med mange natklubber og barer.

Priseksempel fra Spies: 4 dage med fly og hotel fra 3.421 kroner per person på 3* Hampshire Hotel Lancaster

De bedste venindeferier på budget: Amsterdam
© Unsplash.com / @JaceGrandinetti

6. Kreta, Grækenland

Er I til rigtig charterferie med garanti for sol, strand og afslapning, så er de græske øer altid en god idé. Chania er den anden største by på Kreta og byder på et skønt by- og natteliv samt gode græske tavernaer – og hvem siger lige nej tak til feta, tzatziki, gyros og alle de andre traditionelle retter? Vi har fundet et voksenhotel, der ligger lidt uden for Chania by, hvor I vil få afslapning og sol for alle pengene.

Priseksempel fra Star Tour: 1 uge med fly og hotel fra 3.098 kroner på 4* Iris Boutique & Suites TTT.

De bedste venindeferier på budget: Kreta
© Unsplash.com / @AlexandreChambon

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Becksöndergaard

6 ldt3wbo4lvu7i1xnrgkmgg
5 3qnsbiiu3qfng rvedwdpw
4 d708tii7iwsauckhj3dkpw
3 r2ynyavivv5umn7inhlgdw
2 sbtmlukc1cba8y6r0ljzza
1 2yguvawsi0c1iyq8two35q

Seneste