© Ola Melin/Freeride.se

Skiferie blot 2 timer fra København

Tag på skiferie i Vallåsen, kun 2 timer fra den danske hovedstad, og få en unik vinteroplevelse

8. november 2014 af Camilla Bjarnholt & Maria Hove

I det nyeste nummer af Costume bliver du guidet til lækre skiferier, og har du allerede de hvide bakker i tankerne, burde du tage smukke Vallåsen i Sverige med i dine overvejelser. Det er et godt valg, hvis du kun vil afsted i en weekend, hvis du er nybegynder, eller hvis du bare elsker et smukt snelandskab. Her kan du kort læse om det hyggelige feriemål

Vallåsen er for dig, som enten ikke kan undvære sneen eller er til en aktiv og hyggelig weekend. Men forvent ikke en weekend med offpiste og cliff jumps. Der er dog en park, hvor der er mulighed for at køre rails og mindre kickers. Her guider vi dig til det fine og budgetvenlige skisted.

FROKOST
Vallåsen byder på én enkelt restaurant, som er åben i samme tidsrum som skiområdet. Det er ikke den store kulinariske oplevelse, men du kan få alt fra vegetariske og økologiske retter, til burger med fritter, eller en kop varm kakao med pandekager til.
Yllevad 154, Vallåsen, Vallasen.se.

OVERNATNING
Kør 25 minutter i bil ud mod vandet, nærmere bekendt til Båstad, hvor Hotel Skansen med spa og koldbadshuse er en oplevelse i sig selv. Det er en unik oplevelse at hoppe fra sauna direkte i havet efter en aktiv dag.
Hotel Skansen, Kyrkogaten 2, Båstad Hotelskansen.se 

UDSTYR
Har du ikke egne ski eller eget snowboard, kan du leje en Twintip/snowboardpakke inklusiv støvler for 580 kroner i to dage. Book dit udstyr hjemmefra, så undgår du kø. 

LIFTKORT
Et to-dages liftkort koster 560 kroner, og så kan du stå på ski fra klokken 9.30 til 16.30.

Læs mere på Vallasen.se.

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra JANE KØNIG

1 plisse ybbrvgxeqebyhuycmww za
3 love tag ring xq806nokqzfixr3p5vj9og
2 love link 5ri4fqzag4ulyi86dzdxta
6 love letters qwbnplkemrltol82c6vp2w
5 koral hjerte hqm7uf5o tsmmwq1yo cjw
4 chunky hoop 9orvigsoeiq0vjb0o7hqug

Seneste