Guide: Sådan vasker du forårets smukke lingeri

Der er intet som følelsen af helt nyvasket, smukt lingeri, der fuldender dit outfit. Se her, hvordan du vasker dine lækre blonder

Butikkerne bugner af smukt lingeri i øjeblikket, og vi har valgt noget af det smukkeste ud til dig herunder. Men nogle gange kan du måske godt gå uden om blonder og silke, fordi du ikke rigtig orker, at det er svært at vaske?

Men det er faktisk ikke så svært. Følg trinene nedenfor, som vi har lavet i samarbejde med Electrolux, så kan du have det lækreste undertøj på inden under dine lette forårsoutfit igen og igen.

Håndvask

Når du håndvasker dit allerfineste lingeri, så læg lingeriet (med ens farver!) i en vask med lunt vand blandet op med vaskemiddel til delikate materialer. Vend lingeriet et par gange i vasken, og pres så forsigtigt vandet ud af det. That's it.

Tip: Du behøver faktisk ikke vaske dine bh'er, hver gang du har haft dem på. Hver femte til syvende gang er helt okay ved hverdagsbrug.

Maskinvask

Hvis du ikke har tid eller energi til at håndvaske, er der ingen grund til at være bange for at vaske dit lingeri i maskine. Den nye generation af vaskemaskiner vasker og beskytter nemlig dit tøj så skånsomt, at du kan vaske selv dit mest sarte tøj uden at ende med krympet tøj.

Det vigtigste er, at du bruger et skåneprogram, og at du vasker lingeriet i lunkent vand. Put altid undertøjet i en vaskepose, så det ikke bliver snoet og viklet ind i hinanden – og brug et vaskemiddel til delikate materialer.

UltraCare Eco-vaskemaskinen fra Electrolux er skabt til dig, der elsker dit tøj og gerne vil passe rigtig godt på det. Den opløser for eksempel vaskemidlet, før det kommer i berøring med dit tøj, så det kan trænge dybere ind i hver fiber og skånsomt rengør selv det mest sarte tøj på en banebrydende måde – og du kan vaske dit lingeri helt rent selv ved lave temperaturer.

Tip: Opbevar dine bh'er i en skuffe, hvor du lægger dem fint bag hinanden. Husk, at skålene altid skal vende den rigtige vej. Beklæd evt. skuffen med lidt stof nederst, og læg nogle lækre duftposer ved.

UltraCare Eco-vaskemaskine, Electrolux 7.999 kr. // Bh med ærmer, Agent Provocateur ca. 1.790 kr. // Trusser, Agent Provocateur 1.230 kr. // Bh, Stella McCartney 820 kr. // Bh, Calvin Klein 540 kr. // Body, La Perla 1.120 kr.

Sådan tørrer du

Når du skal tørre dit lækre lingeri, så husk, at du aldrig må hænge det op på et tørrestativ eller gardinstangen i din bruser. Vi ved godt, at Carrie gør det i Sex and the City, men det er altså forbudt! Læg det i stedet helt fladt, så du undgår, at stropperne og elasticiteten bliver strukket helt ud. Så vil det holde meget længere.

Tip: Husk at bruge alle dine bh'er og ikke kun dine yndlings – lav en rotation i din lingeriskuffe, så du bruger alt det smukke undertøj, du har. Så har de bh'er, du bruger mest, også lige mulighed for at genvinde deres elasticitet.