Normcore deluxe

Gå efter et effortless og simpelt look med inspiration i sæsonens normcore-trend. Costume guider dig til, hvordan du skaber dit eget look med trenden

Normcore deluxe

Normcore er det helt nye modefænomen, som gør op med opfattelsen af, at mode handler om at skille sig ud fra mængden med et individuelt og unikt look. Idealet i normcore-tendensen er i stedet enkelt og lige til: Det handler om at se så normal ud som muligt. Både på catwalken og i gadebilledet ser vi tendensen, som ofte viser sig i 90'er jeans, sokker i sandalerne, enkle t-shirts, turtlenecks eller sneakers. Normcore er det anonyme effortless look, hvor du - paradoksalt nok - skiller dig ud ved netop ikke at gøre opmærksom på dig selv og dit ydre med accessories, pangfarver og mønstre. På trods af sin anonymitet, er tendensen langt fra kedelig. Gå efter de fedeste basis items i lækre materialer og rock en simpel stil, som viser, at du har selvtillid nok til ikke at behøve at skilte med det. Shop dine favoritter blandt vores 25 normcore deluxe-musthaves i galleriet her.

© costume.dk