Se de 16 bedste udenlandske luksus-netbutikker

Stella McCartney, Prada og Gareth Pugh er kun et klik væk. Lær de bedste udenlandske luksus-netbutikker at kende

Styleserver.de

Styleserver.de

© costume.dk

Colette og Kohsamui

Colette.fr
Stil: Hos Colette kan du være sikker på altid at finde det nyeste af det nye. Og alt hvad du finder her, kan du være sikker på er super trendy. Udover tøj, sko og accessories fra de absolut hippeste mærker, kan du også købe magasiner, bøger, parfumer og en masse sjove ting, som du ikke vidste, du havde brug for, før du så dem her.
Levering: 2-3 dage
Pris: 100-200 kr.

Kohsamui.co.uk
Stil: I Covent Garden i London ligger butikken Koh Samui, hvor du blandt andet kan få sko fra danske Willenlund. Derudover er her mange internationale mærker som Dries Van Noten, Future Classics, Chloé og mere ukendte mærker som smykker fra Sine og bløde strik fra japanske Kaori Okumura.
Levering: 2-3 hverdage
Pris: Ca. 140 kr.

Net-a-porter og Luisaviaroma

Net-a-porter.com
Stil: Du kender sikkert allerede Net-a-porter. Og hvis ikke, er det på tide. Du finder alle de dyre designermærker: Marc Jacobs, Balmain, Givenchy, YSL, Herve Leger, Stella McCartney, Proenza Schouler, Prada og selvfølgelig en helt masse andre. Husk at melde dig til nyhedsbrevet, så du får besked, når der er fri forsendelse.
Levering: 1-2 hverdage
Pris: 275 kr.

Luisaviaroma.com
Stil: Luisaviaroma har mange af de samme mærker som eksempelvis Net-a-porter, men derudover kan du også finde sko fra Roger Vivier, House of Holland og Gareth Pugh. Hver sæson kommer der nogle limited edition styles lavet specielt til Luisaviaroma, og de fås selvfølgelig kun her. Den helt store fordel er dog, at forsendelse er gratis.
Levering: 1-3 hverdage
Pris: Gratis

Mytheresa og Marialuisaparis

Mytheresa.com
Stil: Alberta Ferretti, Balmain, Oscar de la Renta, YSL, Burberry Prorsum og Matthew Williamson. Du finder alle de største på Mytheresa. Og så er det smart, at du kan shoppe efter anledning, catwalkitems eller blive inspireret af ugens trend.
Levering: 1-3 hverdage
Pris: Ca. 225 kr.

Marialuisaparis.com
Stil: Den parisiske butik Marialuisa sælger også online. Udvalget er langt fra så stort som i butikken i Paris, men der er alligevel gode muligheder for at blive fristet af blandt andre Ann Demeulemeester, Givenchy, Christopher Kane, Veronique Branquinho og Ohne Titel.
Levering: 2-3 hverdage
Pris: Afhænger af størrelse og vægt, men sats på 100-200 kr.

Matchesfashion og Brownsfashion

Matchesfashion.com
Stil: Når man nu ikke bor i London, er det rart at mange af byens bedste butikker også har online shops. En af dem er Matches. Stilen er feminin, og her er masser af kjoler, smukke stiletter og lækre tasker. Og så sælges næsten hele Diane von Furstenbergs kollektion her. Husk at holde øje med det halvårlige udsalg, som uden tvivl er et af de bedste.
Levering: 2-3 hverdage
Pris: Ca. 170 kr.

Brownsfashion.com
Stil: Browns har flere butikker i London og samler det bedste fra den internationale modescene, både upcoming og etablerede. Nicholas Kirkwood, Rue de Mail, Balenciaga, Gareth Pugh, Rag & Bone og Giles & Brother - de er her alle. Og skal du giftes, har Browns også en hel butik med tøj, sko og tilbehør til den store dag.
Levering: 1-2 hverdage
Pris: Ca. 125 kr.

Start-london og Kabiri

Start-london.com
Stil: London-butikken har netop opdateret deres webshop i et nyt og langt mere eksklusivt design. Mærkerne er de samme og tæller blandt andet Rick Owens, Stella McCartney, Charles Anastase, Jil Sander og upcoming Lungta de Fancy. Derudover sælger butikken sko fra Nicholas Kirkwood og Chloé samt smykker fra Karen Walker. Er du på tilbudsjagt, kan du besøge butikkens online-outlet, hvor du kan gøre gode fund til store besparelser.
Levering: 3-4 hverdage
Pris: Ca. 130 kr.

Kabiri.co.uk
Stil: Hos Kabiri finder du mere end 100 forskellige smykkedesignere, så der er noget for enhver smag. De fleste er forholdsvis ukendte, men du finder også større designere som Tom Binns, CC Skye, Scott Stephen, Sabrina Dehoff, Giles & Brother og Alex & Chloe. Hold øje med Ha-yeon Lee og Ariello de Pinto - begge upcoming.
Levering: 3-5 hverdage
Pris: Ca. 85 kr.

Styleserver og Feathersfashion

Styleserver.de
Stil: Er du på udkig efter noget unikt, eller noget som får dig til at skille dig ud fra mængden, skal du kigge forbi den tyske webshop Styleserver. Butikken er fyldt med masser af cool designere - både upcoming og etablerede, og mange af mærkerne sælges eksklusivt her.
Levering: Ca. 110 kr.
Pris: 5-8 hverdage

Feathersfashion.com
Stil: Hvis din stil er enkel og rå, vil du kunne lide Feathersfashion.com, hvor mærker som Givenchy, Rick Owens, Ann Demeulemeester, Meadham Kirchhoff, Jil Sander, Undercover og Alexander McQueen frister til nyt i garderoben.
Levering: 1 hverdag
Pris: Ca. 210 kr.

Antonioli og Amelieboutique

Antonioli.eu
Stil: Gareth Pugh, Balmain, Burberry Prorsum, Rick Owens og Dries Van Noten. Mærkerne på den italienske webshop er dyre, men til gengæld alle rigtig lækre. Kun det bedste og mest rå er udvalgt fra hvert mærke, og det har resulteret i en eksklusiv lille butik.
Levering: Indenfor 3 dage
Pris: Gratis

Amelieboutique.com
Stil: Butikken er lille, men udvalget unikt og godt. Shop mellem 21 forskellige mærker - deriblandt sko fra Opening Ceremony, Finsk og danske Camilla Skovgaard, smykker fra J.Dauphin og Digby and Iona, samt tøj fra Emma Cook og Clu.
Levering: 2-5 hverdage
Pris: Ca. 115 kr.

Figleaves og Farfetch

Figleaves.com
Stil: Mangler du nyt undertøj, bør du kigge forbi engelske Figleaves. Her er både Calvin Klein, Betsey Johnson, Prinsesse Tam-Tam, Lejaby og Huit, for bare at nævne nogle få. Du kan både søge efter stil, farve, pris og mærke, hvilket gør det nemt at finde frem til lige præcis det sæt undertøj, som passer til dig.
Levering: 5-10 dage
Pris: Ca. 45 kr.

Farfetch.com
Stil: Farfetch har samlet hele 20 forskellige butikker under et website. Nogle butikker har allerede deres egen webshop, mens andre kun kan shoppes via Farfetch.com. Her findes mere end 200 mærker - både tøj, sko, accessories og parfumer. Eneste ulempe er, at køber du flere ting fra forskellige butikker, løber forsendelsen hurtigt op, da de bliver sendt fra forskellige steder. Vær også opmærksom på om dine varer bliver sendt fra et sted, hvor der bliver lagt told og moms oveni.
Levering: Afhænger af butik, men generelt indenfor 2 hverdage.
Pris: Ca. 150 kr. pr. butik der shoppes fra.

Endnu flere netbutikker

Disse skal du også kende:

Burberry.com

Dior.com

Jimmychoo.com

Marni.com

Theoutnet.com (Net-a-porters outlet)

Allsaints.com

Matthewwilliamson.com