Shop i de bedste netbutikker

Lær de bedste webshops i verden at kende

www.net-a-porter.com
© costume.dk

Net-a-porter

Netshopping er ideelt. Butikkerne lukker aldrig, de ligger ikke for langt væk, og i mange af dem får du et større udvalg end i de fysiske butikker. Her er de bedste butikker på nettet:

net-a-porter.comDen engelske netbutik Net-a-porter bugner af fantastiske køb fra amerikanske og europæiske topdesignere. Marc Jacobs, Luella, Zac Posen, Rick Owens, Stella McCartney og Halston er blot seks ud af de godt 200 forskellige mærker, du kan vælge mellem. Net-a-porter er helt klart et besøg værd, og den er da også netop blevet kåret som et af de 50 bedste websites i verden.

My-wardrobe og Matchesfashion

My-wardrobe.comDu kan vælge mellem godt 100 forskellige mærker på engelske Mywardrobe - heriblandt en masse mærker, som ikke fås ret mange steder i Danmark. Du finder mærker som Biba, Terry de Havilland, Et Vous, Twenty8Twelve, McQ Alexander McQueen, Paul and Joe og Mulberry.

matchesfashion.com
21 sider med kjoler, 12 sider med strik og 15 sider med tasker er bare lidt af det, den engelske butik Matches udbyder i sin netbutik. Her er alt det, du drømmer om fra blandt andet Stella McCartney, 3.1 Phillip Lim, Bottega Veneta, Burberry Prorsum og Christian Louboutin. Matches har endda også sin egen stylist, hvor du kan sende en mail med styling-spørgsmål.

Asos og Footlux

Asos.com
Stjernerne ser (næsten) altid fantastiske ud, når paparazzierne fanger dem, og sukker du efter en bestemt kjole, som du har set på et stilikon som Kate Moss eller Kate Bosworth, så klik dig ind i den engelske netbutik Asos (forkortelse af as seen on screen). Her kan du få Asos' egne og budgetvenlige kopier af stjernernes rober, både fra den røde løber og deres private garderober.

footlux.comElsker du (også) sko, er spanske Footlux den perfekte side for dig. Her sælges masser af sko fra blandt andre Pedro Garcia, Maloles, Kors by Michael Kors. Du finder også de hippe gummistøvler fra Hunter, som topmodellen Kate Moss har brugt til festival de sidste par år. Trods navnet er netbutikken mere end sko. Du kan også finde tasker, smykker og tøj på siden.

Revolveclothing og Brownsfashion

Revolveclothing.com
Mangler du jeans, kan du shoppe jeans fra 7 for All Mankind, True Religion og Citizens of Humanity i alle modeller og farver i den amerikanske netbutik Revolveclothing. Revolveclothing har også mærker som franske Catherine Malandrino, amerikanske Gold Hawk og Rebecca Taylor fra New Zealand.

Brownsfashion.comEn af verdens bedste butikker har heldigvis også en netbutik. Engelske Browns har lagt sit enorme udvalg af designervarer fra blandt andet Alexander McQueen, Givenchy, Diane von Furstenberg, Dries Van Noten, Balenciaga og Yves Saint Laurent på nettet. Du kan i alt vælge mellem godt 170 forskellige mærker på siden.

No-one og Brittique

No-one.co.uk/shopping Kan du lide newzealandske Karen Walker og danske Henrik Vibskov, kan du shoppe dem på den fysiske London-butik No-one Boutiques website. No-one har også en masse designere, som ikke fås i Danmark, blandt andet sjove plexiglassmykker fra Glitter & Twisted. Brittique.comPlejer du at rejse til London for at få fingrene i de nyskabende engelske designere, kan du nu spare billetten. Netbutikken Brittique specialiserer sig nemlig i britisk design, både tøj, sko og accessories. Netbutikken fører blandt andre Amanda Wakeley og Maria Grachvogels design.

Styledrops og Raffaello

Styledrops.com
Er du vild med italiensk design, er Styledrops den perfekte netbutik for dig. Den er italiensk og har derfor en overvægt af italienske mærker som Prada, Gucci, Miu Miu og Fendi. Uanset om du skal shoppe tøj, tasker, sko eller solbriller, finder du det her, både fra aktuelle og tidligere sæsoner. Tjek også Styledrop's udsalg, hvor priserne er sat ned med op til 60 procent.

Raffaello-network.comHos italienske Raffaello-network kan du se priserne i danske kroner, så du er helt klar over, hvad du skal betale for dine køb fra Dolce & Gabbana, Moschino og Prada. Her er et enormt udvalg af både nye og gamle sæsoners kollektioner samt et gigantisk udvalg af solbriller.

Mytheresa og La Garconne

Mytheresa.com
Den tyske netbutik Mytheresas sortiment er en blanding af meget dyre designervarer som Marni og Proenza Schouler og ikke helt så dyre som See by Chloé og engelske Velvet. Udvalget er inddelt i kategorier som bukser, designer og nyheder, så du nemt kan finde rundt. Derimod er det ikke så nemt at vælge, da udvalget fra hver designer er stort.

Lagarconne.com La Garconne er er opkaldt efter en fransk roman fra 1922, der handler om en kvinde, der - meget utraditionelt for sin tid - tænkte frit. I netbutikken kan du gøre et rigtig godt køb til en forholdsvis billig penge, og du finder mærker som Alexander Wang, F Troupe, Jovovich-Hawk, Opening Ceremony, Repetto og Stærk.

Yoox og Luisaviaroma

Yoox.comI den italienske netbutik Yoox kan du få alt det, du har fortrudt, du ikke købte sidste sæson, eller det, du bare ikke kunne finde. Yoox sælger sidste og tidligere sæsoners kollektioner fra blandt andet Gucci, Balenciaga og Armani til cirka 50 procent af den originale pris. Sæt god tid af til at undersøge netbutikken, her er næsten 500 varer alene fra Prada.

Luisaviaroma.com
Italienske Luisaviaroma sælger det tøj, du finder i butikkerne netop nu samt sidste sæsons kollektioner. Her er designere som Notify, Lanvin, Chloé og Marc by Marc Jacobs. Tøjet på Luisaviaroma vises på personer, så du får en god idé om, hvordan det rigtigt sidder.

Mycatwalk, Styleserver og Decades

Mycatwalk.com Er du til australske designere som Sass & Bide, Ksubi, Sylvester og Camilla & Marc, så klik ind på Mycatwalk. Her kan du både shoppe design fra Down Under og finde internationalt design fra Karen Walker, Dita og Superfine.

Styleserver.com
På styleserver.com kan du finde tøj fra mere end 40 forskellige designere og mærker - især berlinske. Du finder blandt andet C.neeon, Lala Berlin, Goyagoya, Mimi et Moi og danske Bo van Melskens.

Decadesinc.com
De to L.A.-butikker Decades og Decades Two giver dig mulighed for at shoppe deres håndplukkede vintagetøj på nettet. Du kan finder kjoler fra Yves Saint Laurent, silkebukser fra Gucci og tasker fra Hermés. Du finder også en blog, hvor du kan få svar på alle dine modespørgsmål. Husk, at der kommer told på pakken.

Musthaves og Readytowear

Musthaves.dkI den danske netbutik kan du få den nyeste kollektion fra nogle af Danmarks bedste designere som By Malene Birger, Bruuns Bazaar, Månestråle og Heartmade/Julie Fagerholt. Perfekt, hvis du ikke bor i nærheden af en butik med de mærker og det udvalg.

Readytowear.dkDanske Readytowear sælger let brugt tøj og tilbehør fra supershoppere i Danmark og England. Det meste til under halvdelen af nyprisen, og meget - fra blandt andre Balenciaga, Prada, Gucci, Marc Jacobs og Louis Vuitton - har aldrig været brugt og leveres så vidt muligt i original indpakning. Du kan også finde de nyeste og ubrugte varer fra blandt andre Noir og See by Chloé.

Trendsales og Youheshe

Trendsales.dkDanske Trendsales er en modebasar, hvor du enten køber til en allerede fastsat pris eller byder på varerne som på en auktion. Her findes ingen faste mærker, fordi udbuddet afhænger af, hvem der sælger, men som oftest vil du finde en blanding af udenlandske og danske designmærker.

Youheshe.com
Den eksklusive danske netbutik Youheshe sælger tøj fra efterspurgte modedesignere som Vanessa Bruno, Botkier, Rika, Gaspard Yurkievich, Stine Goya, Edun og Superfine. Tøjet kommer fra hele verden, men selve ideen, hovedkontoret, lageret og distributionen er dansk. Det betyder, at du kan få tøjet leveret fra dag til dag, og at supporten er let tilgængelig.

Yesterdaysaffair og Nuecph

Yesterdaysaffair.com Hos danske Yesterdaysaffair kan du gå på lagersalg døgnet rundt. Shop sidste sæsons Hübsch Und, Tusnelda Bloch, Whiite og Wings by Vadumsrum sat ned med 50 til 80 procent.

Nuecph.com
3.1 Philip Lim, Luella, Katherine E Hamnett, Rika, Marc by Marc Jacobs og Stine Goya. Udvalget af mærker hos Nué i København er stort, og du kan også shoppe butikkens varer i Nués nye netshop på Nuecph.com

Dvf og Jimmychoo

I designernes egne netbutikker finder du et stort udvalg af designerkøb, der er svære at få andre steder

Dvf.comDiane von Furstenberg er dronningen af slå om-kjolen, og i den belgisk-amerikanske designers netshop finder du da også en hel side kun med slå om-kjoler - fra elegante med sløjfer til lune af strik. Du finder i det hele taget en masse kjoler suppleret af luksusshopping som Dvf-læbestifer og tasker.

Jimmychoo.comI engelske Jimmy Choos netshop kan du ikke bare se de accessories, du drømmer om. Du kan zoome, forstørre, vende og dreje, så det næsten føles som at stå med dem i hænderne. Find dine sko og tasker ved at vælge efter hælhøjde, anledning eller årstid. Og se, hvilke kendte der går med Jimmy Choos' sko, under ‘celebrity' under ‘Choo's news'.

Acne og Designersremix

Acnejeans.comSvenske Acne er lig med hippe jeans, og i mærkets netbutik kan du vælge mellem godt 50 forskellige jeansmodeller i forskellige nuancer og vaske. Klik på hver model, og modellen vender sig om, så du kan se bagsiden på dine jeans - ikke uvæsentligt. Du får også en udførlig beskrivelse af modellens pasform og mulighed for at søge efter lignende modeller. Siden har også udvalg af støvler, enkle kjoler og T-shirts med print.

Designersremix.comHos danske Designers Remix Collection finder du tøj med fine detaljer som kjoler med store pufærmer, flæser. Du kan også få tasker, tørklæder, bælter og yoga-tøj.

Inwear og Marni

Inwearshop.com
Hos danske InWear kan du købe mærkets ubesværede og feminine designs. Når du har valgt en overdel og en underdel, kan du 'prøve' det på i netbutikkens virtuelle prøverum for at se, hvordan de forskellige dele ser ud sammen.

Marni.comUdvalget hos italienske Marni går fra accessories som farverige clutches og lange handsker til Marnis karakteristiske grafiske kjoler, strik, jakker og et udvalg af T-shirts med print, som ellers er umulige at opstøve herhjemme. Få inspiration af Marnis ‘moods' med Marni-sæt stylet i forskellige stilretninger. Og opret din egen ønskeliste, så du kan huske dine tidligere favoritter, når du vender tilbage efter mere.

Mulberry og Burberry

Mulberry.com
Store og små tasker og punge i alverdens pangfarver i lak, læder og slangeskind blander sig med de mere afdæmpede naturfarvede lædertasker. Og selvfølgelig Mulberrys nye sko-kollektion. Udvalget i engelske Mulberrys netshop er overvældende med flere hundrede tasker, punge og nøgleringe.

Burberry.com
Fra de klassiske snit i de karakteristiske tern over trenchcoats i mange modeller til det punkede look fra Prorsum-linjen. Hos engelske Burberry kan du faktisk få hele din garderobe. Inklusive accessories fra ternede silketørklæder til lakbælter med nitter. Flotte catwalkbilleder fra første række giver dig en god idé om, hvordan tøjet sidder, og hvordan du kan sætte det sammen.

Frenchsole, Office og Frenchconnection

Frenchsole.comElsker du ballerinaer, så shop i engelske French Soles' netbutik. Her er ballerinaer i alle tænkelige farver og faconer.

Office.co.ukEngelske Office har sjove sko til fest og hverdag: stiletter med plateau, lak og spænder, røde og blå støvler - og sko fra andre mærker som Fly, Converse og Puma.

Frenchconnection.com
På French Connections hjemmeside kan du let og overskueligt gå i gang med at bladre gennem netbutikkens sortiment. Og finde farverige og fine toppe, skjorter med sløjfe i halsen, grå frakker og rå tasker med tern.

Americanapparel og Oasis

Americanapparelstore.comT-shirts, tanktoppe, gamacher og bodystockings i alle regnbuens farver. Amerikanske American Apparel er helt enkelt og ensfarvet jerseytøj. Tænk 1980'ernes jazzballettimer og 1970'ernes Jolly Cola-reklamer.

Oasis-stores.comFeminint og farverigt. Hos engelske Oasis kan du shoppe striktrøjer med sløjfer, fine ballerinaer og fine kjoler med blonder - og få det hele bragt til døren i en fin pakke med sløjfe.

Mango og H&M

Mango.com
Cool, klassisk og med masser af print. Hos spanske Mango kan du blandt andet shoppe lakskoletter med plateau under snuden, en kviltet håndtaske og en kort læderjakke.

Hm.comBudgetvenlig netbutik med alt godt til basisgarderoben og funky fortolkninger af tidens tendenser fra svenske H&M. Husk at klikke ind under ‘accessories' og tjekke efterårets tilbehør i de lækre collager.

Topshop og Only

Topshop.comHos britiske Topshop kan du altid finde noget, du bare må eje. Hvis du er lav eller meget høj, er der særlige kollektioner skræddersyet til netop dig. Du kan også shoppe Topshops specielle kollektioner - for eksempel Kate Moss for Topshop. Shop.only.comHos danske Only kan du både finde farverige regnfrakker, højtaljede nederdele og cardigans med blomsterprint. Du kan også finde accessories fra Pieces.

Sådan køber du

Sådan køber du: På alle hjemmesider skal du registrere dig for at købe noget. Betaling sker med et internationalt gældende kreditkort. Fortryder du et køb, skal du kontakte netbutikken hurtigst muligt og have udleveret et særligt returnummer. Vil du returnere dit køb og have pengene igen, skal alle mærker stadig sidde i tøjet, og sko skal leveres tilbage i den originale æske.
Tjek og omregn din størrelse på: Readytowear.dk og usatourist.com
Tjek din kurs, og omregn din pris på valutakurser.dk
Tjek dine toldregler på skat.dk
Du skal kun betale told for de køb, du får fra lande uden for Europa.

God shopping-fornøjelse!