Efter at have været sat i skammekrogen til fordel for minimalistiske, spidse snuder og tynde hæle, er de chunky hæle nu tilbage i modebilledet i kølvandet på den altoverskyggende 70'er-tendens.
På catwalken hos blandt andet Saint Laurent og Prada var de tunge, robuste hæle nemlig at spotte i massevis, og det er en tendens, der er værd at bifalde på føddernes vegne.
Platformhæle er nemlig langt mere komfortable end de ser ud, og absolut nemmere at danse sommernætterne væk i, end et par spidse snuder med syletynde, skrøbelige hæle, der må lade livet, så snart de ser skyggen af en brostensbelagt gade.
Platform, Paul Andres hos Net-a-porter.com ca. 6.300 kr. // Platform, Uterqüe 1.200 kr. // Platform, H&M ca. 249 kr.