Atypisk tatovering hitter på Instagram

Nu skal din tusch sidde et sted, der ikke umiddelbart leder tankerne hen på unge, stilbevidste kvinder. Kan du gætte hvor?

Atypisk tattoo-trend hitter på Instagram
© Wenn.com

Tatoveringer er ikke længere forbeholdt sømænd og rockere, og i dag er der om muligt lige så mange unge kvinder med tatoveringer som uden.

Tendenserne inden for tatoveringer ændrer sig (uheldigvis) med jævne mellemrum. Hvor det længe har været de helt små tatoveringer, som har længe været populære, vinder en ny tendens nu frem. Og den handler ikke blot om, hvad du får tatoveret, men også hvor. Nu er turen kommet til halsen.

Lad os med det samme understrege, at vi ikke opildner til at få en tatovering på halsen – området er følsomt, da huden er ekstremt tynd, og hvis du på et tidpunkt fortryder din tatovering, er den vanskelig at skjule, da halsen er et meget synligt sted.

Hals-tattoos sættes ofte i sammenhæng med hårde typer, men på Instagram har tatoveringen fundet vej til adskillige unge kvinder. Trenden stammer med al sandsynlighed fra musikkens verden, hvor flere store sang- og rapstjerner har ladet deres hals tatovere, heriblandt Justin Bieber, Rihanna og Pharrell Willams. Siden har modellen Sofia Richie debuteret en hals-tatovering med teksten “clarity” skrevet med små bogstaver på siden af halsen.

Se et udsnit af de mange hals-tatoveringer på Instagram herunder.