Se fantastiske billeder fra Sisleys nye duftlancering

Den excentriske familie bag luksuriøse Sisley inviterede Costumes skønhedsredaktør på besøg

2. april 2009 af Liv Winther

Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther, var inviteret til duftlancering i Paris på Sisleys nye duft-trio. De tre dufte hedder Eau de Sisley 1, 2 og 3, så du kan vælge den duft, der passer til dig. 1 er den feminine, en blomsterduft med citrus og grøn te. 2 er den sensuelle, en frisk og grøn blomsterduft med noter af jasmin, basilikum og træ. Og 3 er den mystiske, en varm citrusduft med noter af rød ingefær, vanilje og musk.
Den berømte lejlighed
Sisley er et familieejet foretagne, som drives af familien d'Ornano. Hubert d'Ornano startede Sisley i 1976 og har siden styret virksomheden med sin kone, Isabelle d'Ornano. Senere har også deres børn Phillipe d'Ornano  og Christine d'Ornano taget del i virksomheden, og det gør Sisley til en unik og nær familievirksomhed.
Gennem de sidste 33 år har Sisley leveret luksuriøse hudplejeprodukter, makeup og dufte. Planteekstrakter har fra begyndelsen været grundprincipperne i Sisleys hudplejeprodukter, og der forskes forsat i planteverdens aktive virkestoffer.
Costumes Liv Winther blev inviteret indenfor i d'Ornanos berømte lejlighed, som gennem tiderne er fotograferet og vist i mange mode- og boligmagasiner verden over. At træde ind i lejligheden overgik al forventning. Det var et skridt ind i et eventyrland af skulpturer, malerier, antikke møbler, familiebilleder og smukke tæpper.

Klik her, og se billeder fra den imponerende lejlighed

 

Måske er du interesseret i ...

Seneste