Fedtet hår giver smukt hår og sund hovedbund
© Anna Stokland / Jason Wu

Derfor er det sundt at have fedtet hår

Selvom de færreste er vilde med glinsende lokker, er der faktisk god grund til at holde af den fedtede hovedbund

12. februar 2018 af Marie Alkestrup

Fedtet hår lyder umiddelbart ikke som en god ting. Men den fedtede hovedbund har faktisk en vigtig funktion for dit hår og giver smukke lokker, hvis du lærer at bruge det til din fordel.

Derfor får du fedtet hår

Der findes flere grunde til, at håret fedter. Dine lokker kan blive fedtede af udefrakommende faktorer som forurening og skidt fra dine fingre, der kommer i håret, hver gang du rører ved det. Ligeledes kommer fedtet fra de naturlige olier, kaldet sebum, der produceres i hovedbunden ved hårrødderne.

Det gode fedt

Det sebum, der produceres i din hovedbund, er faktisk godt for dit hår og for dine hårrødder, fordi det er med til at styrke og fugte hver eneste hårstrå, og giver et sundt og blankt hår – helt uden hjælp fra plejende hårprodukter.

Bevar det gode fedt – uden at fedte

Har du problemer med, at håret ser for fedtet ud, er løsningen ikke at vaske håret oftere, fordi det kan være med til at udtørre hovedbunden, som vil komme i ubalance og dermed overproducere sebum. Prøv i stedet at skrue ned for hårvaskene, og sørg for at rede håret flittigt, både morgen og aften, så olierne fra hovedbunden kommer ud i længderne. 

Ved at rede håret hver dag vil din fedtede hovedbund hjælpe hårets længder til at blive smukkere og sundere, og håret vil samtidigt syne mindre fedtet i toppen.

Måske er du interesseret i ...

Seneste