Disse ting skal kvinder med fint hår IKKE gøre

Drømmer du om at give dit fine, skandinaviske hår mere volumen, findes der fire ting, som du skal undlade at gøre

Tyndt hår: 4 ting, du bør undgå at gøre ved dit fine hår
© Anna Stokland

Mange skandinaviske kvinders hår falder under kategorien 'fint'. Det fine hår kommer med nogle udfordringer,da det hurtigt kan blive meget fladt at se på.

Udfordringen bliver derfor at give det fine hår volumen. Her finder du fire råd til, hvad du skal undlade at gøre, hvis du drømmer om mere fylde.

Psst ... Grunden til, at opsat hår gør ondt, er faktisk værre end man skulle tro

1. Undlad at føntørre håret halvt

Husk at føntørre håret helt færdigt, når du bruger varmen til at give dit hår mere volumen. Hvis der er bare en anelse fugt tilbage i håret, vil det hurtigt klaske sammen, og du vil være efterladt med helt fladt hår igen.

Få endnu flere tips til at føntørre håret korrekt her.

2. Undlad at bruge for meget produkt i hårets spidser

For meget produkt i spidserne tynger håret, i stedet for at løfte og give volumen. Håret tynges yderligere, hvis du primært fordeler produktet i hårets længder, frem for at få arbejdet produktet godt ind i hårets top, hvilket skaber et vedvarende løft.

Sørg derfor for at bruge saltvansspray inde ved hårets rødder. Ligeledes skal din hårmousse altid krammes ind i hårets top, ikke i dets længder.

3. Undlad at få for langt hår

Hvis dit hår er til den tynde side, bør du undgå at lade det vokse sig for langt. Jo længere hår, du har, desto tyndere vil det se ud, da længden hiver håret ned og giver mindre volumen.

Derfor er de pæneste frisurer til tyndt hår i skulderlængde eller kortere. Find inspiration til otte flotte korthårsfrisurer her.

Psst ... Sådan skal dit hår se ud i 2017

4. Undlad at farve håret for ofte

Da al hårfarve vil slide en anelse på håret og gøre det tyndere, skal du være varsom med at farve dit tynde hår. Dit hår vil nemlig syne tyndere i takt med, at det bliver mere slidt.

Ligeledes skal du tænke over dine udgroninger, især hvis du går fra lys til mørkhåret, da kombinationen af tyndt hår og lyse udgroninger vil give indtrykket af et endnu tyndere hår.

MERE FRA COSTUME