Få de bedste tips af Balmain Hairs stjernefrisør

Hvad er den hotteste hårtrend, og hvad er den største fejl, vi kvinder gør ved vores hår? Bliv klogere med ekspertens gode råd

Få smukt hår med de gode råd fra Balmains frisør
© Anna Stokland / Balmain SS16

Vi har interviewet frisør Mariann Klein Ivansdottir, som er uddannet Balmain Master Trainer og har været en del af Balmain Hairs backstage team til et utal af Balmains shows. Vi har spurgt ind til hendes bedste hårtips, og har været så heldige at få en eksklusiv video, hvor Mariann viser, hvordan du selv sætter en lækker catwalk-hestehale.

Se videoen nederst i artiklen, og læs interviewet, der blandt andet vil gøre dig klogere på, hvorfor du skal huske at beskytte håret imod solens skadelige stråler – hver eneste dag.

Find Balmain Hair Denmark på deres Facebook-profil her.

Hvad er den største trend inden for hår lige nu?

Fletninger på alle mulige sjove måder er en virkelig hot trend lige nu. Det er næsten som om, de kendte konkurrerer lidt om, hvem der kan lave den mest unikke fletning, og der er mange spændende bud. Den største trend inden for pleje er et nyvasket hår, der ser vejplejet ud og har et helt naturligt fald – men hvor der selvfølgelig er brugt en masse produkter!”

Hvad er dit bedste råd til at få sundt og fyldigt hår?

“Ud over en god shampoo og balsam er mit bedste råd regelmæssigt at bruge en god hårkur. De fleste går meget op i at bruge masker i ansigtet, men et smukt, sundt hår kræver også pleje og styling. De færreste har et sundt og fyldigt hår uden at bruge gode pleje- og stylingprodukter. Balmain Hairs Volume mousse og Dry shampoo løfter rødderne og giver 'naturligt' fyldigt hår.”

Hvorfor er det vigtigt at beskytte håret imod solens UV-stråler?

“Solen udtørrer håret og lysner det, så det tager skade, akkurat som huden. Og et tørt hår slides rigtig hurtigt. Året rundt er det derfor vigtigt at huske at pleje sit hår, men det er særligt udsat om sommeren.

Balmain Hairs Sun protection spray lægger en beskyttende hinde omkring håret med UVA- og UVB-filter. Selvfølgelig blokerer den ikke helt for strålerne, men den beskytter dit hår mod strålernes skadelige virkning. Den indeholder også arganolie, og giver fugt og glans.

Er du på ferie og meget ude i solen, skal du tænke på den som en solcreme. Det er ikke nok at smøre solcreme på en enkelt gang om morgenen, man skal gøre det flere gange om dagen, og derfor kan du bare spraye løs.”

© Fotograf: Ditte Capion

Frisør Mariann Klein Ivansdottir

Er der noget, vi kvinder i Norden er særligt gode til, i forhold til den måde vi plejer eller sætter håret på?

“Jeg synes faktisk, vi er gode til at gå op i vores hår. Vi er mere påpasselige med kemikalier end i andre lande, og det gør, at vi har et sundere hår."

Kan du nævne en særlig ’hår-don’t’, som du ville ønske, at vi kvinder stoppede med at gøre?

“Vi skal ikke bruge så hård varme, når vi styler vores hår. Det fine nordiske hår kan ikke tåle så høje varmegrader, og det slider på håret og tørrer det ud, så det nemmere knækker. Har man fint hår, skal man holde sig på max 160 grader med glattejernet.”