3 fejl, der gør dit hår ældre at se på
© Wenn.com

3 hårfejl, der får dig til at se ældre ud

En ny frisure eller hårfarve kan give et friskt look, men begår du en af disse fejl, vil det nærmere give indtrykket af et ældre udseende

4. december 2017 af Marie Alkestrup

En smuk hårfarve eller ny frisure kan gøre underværker for dit udseende, men desværre kan det modsatte også være tilfældet. 

Nogle hårfarver vil have en ældende effekt på dit udseende, og derfor har vi samlet tre gængse hårfarvningsfejl herunder, som du skal styre uden om, hvis du vil undgå at se ældre ud. 

Psst ... Vil du gerne have sundt, langt hår? Så er her 6 ting, du skal spise 

1. Lyse udgroninger

Har du fået farvet håret mørkere, end hvad din naturlige hårfarve er, skal du være opmærksom på dine lyse udgroniger. De kan nemlig give illusionen af et halvskadet look på toppen af dit hoved. 

For at undgå dette, kan det være bedre at farve håret med en toning frem for en permanent hårfarve, fordi toningen gradvist vil blive vasket ud af dit hår, og dermed vil farveovergangen fra dit farvede og dit naturlige hår blive mindre markant.

2. At overfarve håret

Har du udsat dit hår for alverdens kemiske behandlinger og skiftende hårfarver, vil det formentligt efterlade et slidt aftryk på dit stakkels hår. 

Slidt, tørt og tjavset hår giver desværre indtrykket af et ældet hår og dermed et ældet udseende. 

Så husk at farve med måde og at give dit hår daglig pleje i form af varmebeskyttelse, nærende hårolie og en ugentlig hårkur.

3. Sølvgrå hårfarve

En sølvgrå hårfarve er bestemt et statement og et modigt og flot hårfarvevalg, men den grå farve kan også være med til at få dig til at syne langt ældre, end hvad du er. Særligt bagfra hvor man ikke kan se dit ansigt. 

Dog kan det også være et cool twist, hvis du ellers husker at pleje håret godt, så det ser sundt og friskt ud, da slidt hår kun vil forværre effekten af et ældre udseende. 

Sørg også for at få klippet de slidte spidser af, så håret hele tiden syner ungt og friskt.


MERE FRA COSTUME  

Måske er du interesseret i ...

Seneste