Sundt hår og hovedbund som Kendall Jenner
© Wenn.com

Her er den simple hemmelighed bag smukt hår

Vil du gerne have skønne lokker, er der særligt en ting, du skal gøre – og det kræver ingen dyre produkter

11. september 2017 af Marie Alkestrup

Hvem vil ikke gerne have smukke og sunde lokker? I forsøget på at få bugt med tørt og glansløst hår vil flertallet gå efter produkter målrettet hårpleje, men denne tilgang er ikke nødvendigvis den rigtige. 

Hemmeligheden bag smukt hår skal nemlig findes på toppen af hovedet, inden håret vokser ud af hårsækken.

Psst ... Sådan tæmmer du kruset hår

Dine hårstrå er i princippet døde, når de forlader hårsækken, og derfor reparerer de ikke sig selv, som eksempelvis huden gør det. 

Når først håret er blevet skadet af sol, varme fra stylingredskaber eller kemisk farvebehandling, bliver denne skade på håret, indtil det klippes af. Undervejs kan du sørge for at fugte håret, så det ikke ser tørt ud, og blive klippet så ofte som muligt, så hårets spaltede ender ikke trevler længere op af hårstråene. 

Derfor skal kilden til smukt hår i virkeligheden findes i at pleje hovedbunden, så hårsækkene kan producere smukt og blankt hår. Her får du vores bedste tips til en sund hovedbund.

Eksfoliér

Blander du sukker i shampooen får du en prisvenlig og mild eksfoliering af hovedbunden, som er med til at befri den for døde hudceller og rester af stylingprodukter.

Hold en pause

Ligesom de fleste danske kvinder er du nok også glad for tørshampooen, men for din hovedbunds skyld bør du holde en pause en gang i mellem. Får hovedbunden aldrig fri fra produkt, kan den have sværere ved at ånde, og hårsækkene forhindres i at skabe sundt hår.

Brug din balsam rigtigt

Det kommer måske som lidt af en overraskelse, men balsam skal faktisk ikke kun bruges i enderne af håret. Huden på hovedet har ligesom på resten af kroppen brug for fugt, og ved at massere balsammen godt ned i hovedbunden ved hver hårvask, får den også lidt tiltrængt fugt.

Husk børsten

Stimulér hovedbunden ved at rede håret med en god børste, og gør det gerne en gang om dagen. Før forsigtigt børsten igennem håret, så du ikke knækker nogle hår, men i stedet får masseret toppen af hovedet og ført olierne fra hovedbunden ud i længderne.

Ekstra fugt

Er hovedbunden tør og kløende, vil en fugtmaske også gøre godt. Smør eksempelvis kokosolie ud i hovedbunden med cirkulere bevægelser, så du samtidigt får stimuleret hovedbunden. Lad masken sidde i minimum 20 minutter inden du vasker håret som normalt.

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

1 micellar ocz g51lohvtozfdubpbmw
2 ystheal pbm7glwrdq odtixwg biw
3 hydrance u 827yk8iqeqzuuwz9peza
4 mask lr0sig1uerptsxoo1nrkqw
5 thermale k2dtdzjhaxw4tt2hhu7j7w
6 trixera ptsaielrpatwjlujh2dz0w

Seneste