Derfor skal du beskytte huden mod forurening

Vil du gerne passe godt på din hud, så er det ikke længere kun solens skadelige stråler, du skal frygte. Læs, hvorfor her

Foto: Anna Stokland / Altuzarra SS16

Foto: Anna Stokland / Altuzarra SS16

Her på Costume kan vi ikke understrege nok, hvor vigtigt der er, at beskytte huden mod solens stråler, og de fleste af os er nok også godt klar over, at solen giver en dejlig brun farve, men også pigmenterpletter, rynker og risiko for hudkræft.

Men nu er forskerne begyndt at blive optaget af endnu en faktor, som gør, at huden aldres før tid: Forurening.

Forurening trænger ind i din hud

Forurening er ikke bare skadeligt for miljøet, men er det også for din hud, fordi forureningen klæber sig til huden, hvorefter den trænger igennem hudens øverste lag, epidermis, og forvolder skader som inflammation, og udtørring af huden. Ligeledes kan det også skabe koks i cellerne og nedbryde hudens kollagen, som du gerne vil bevare, fordi kollagen er med til at holde huden stram og smidig.

Det kan du gøre

Når forureningen trænger ind i din hud, vil den skabe frie radikaler i huden, og det er de frie radikaler, som vil lave al den ballade, som i sidste ende kan føre til de overnævnte hudproblemer. Ved at bruge antioxidanter i din hudpleje, vil de frie radikaler sætte sig på antioxidanterne i stedet for på dine celler, og dermed kan du neutralisere forureningens skadelige effekt på din hud.

Beskyt derfor huden mod forureningens skadelige påvirkning ved at sørge for at rense huden godt hver eneste dag og at bruge produkter med et rigt indhold af antioxidanter i.

Ligeledes er det en god idé at bruge daglig solbeskyttelse, for har forureningen allerede skabt problemer for din hud i form af pigmentpletter og udtørring, vil dette kun blive værre, når solens stråler også begynder at blande sig.

Cilantro & orange extract purifying masque, Kiehl´s 280 kr. // Flash defence anti-polution mist, Ren Clean Skincare (fås endnu ikke i Danmark) // Mega-defense advanced daily uv defender spf 45, Dr. Andrew Weil for Origins (fås endnu ikke i Danmark)

I udlandet har man allerede lanceret flere produkter, der skal hjælpe til at beskytte huden mod forurening, og forhåbentligt bliver disse også snart lanceret i Danmark.

Men vil du gerne i gang med at beskytte huden nu, kan du starte med den lækre og rensende maske fra Kiehl’s, og til daglig huske den grundige rens, et serum med antioxidanter i både morgen og aften og en god solcreme eller dagcreme med faktor i.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!