Disse produkter må du ikke bruge sammen

Bliv klogere på, hvilke produkter, der vil afhjælpe akne eller tør hud, og hvilke ingredienser, som kan have fatale konsekvenser for din hud

© Anna Stokland / Vionett SS17

Hudplejeverdenen kan være en jungle, og det kan virkelig være svært at gennemskue, hvilke produkter man skal bruge, hvis man døjer med enten akne, tør hud eller pigmentpletter.

Når først du har fået styr på, hvilke hudplejeprodukter, du skal gå efter, kommer det næste dilemma: Hvilke ingredienser kan du bruge sammen, og hvilke må du absolut ikke blande?

Der findes nemlig nogle typer produkter og ingredienser, som forstærker hinandens effekt og dermed gør mere gavn for din hud, men omvendt findes der også ingredienser, som kombineret kan give en alt for stærk effekt – og dermed gøre mere skade end gavn for din hud.

Derfor har vi rådført os med Sarah Lidback, som er produktmanager hos det anerkendte hudplejemærke Akademikliniken, for at blive lidt klogere på, hvilke ingredienser, vi skal investere i, og hvilke vi absolut ikke må blande.

I bunden af artiklen finder du en oversigt over, hvilke produkter, som indeholder de ingredienser, der bliver nævnt.

HVILKE INGREDIENSER SKAL MAN BRUGE, HVIS MAN HAR PROBLEMER MED ENTEN TØR HUD, UREN HUD ELLER PIGMENTPLETTER?

“I moderne hudplejeprodukter findes der en del gennemtestede og interessante ingredienser. Vi er især begejstrede for hydroxysyrer, som er en syregruppe, der dækker over eksempelvis mælkesyrer og salicylsyrer, og som har den fine egenskab, at de kan afhjælpe flere forskellige former for hudproblemer.”

Tør hud:

“Ved tør hud tror mange fejlagtigt, at det bliver bedre, hvis de bare smører endnu mere fed creme på huden. Desværre kan problemet nogle gange skyldes, at huden er fyldt op med mange døde hudceller, som gør det umuligt for din plejende creme at trænge igennem – uanset hvor meget du smører og smører. Her kommer hydroxysyrer som et redningsprodukt, der eksfolierer huden og fjerner de døde hudceller og er med til at kickstarte processen af nye celledanelser i huden.

Vil du gerne pleje huden med gode fugtende ingredienser, skal du desuden gå efter glycerin, hyaluronsyre, shea butter, ceramider, sodium PCA, antioxidanter og peptider.”

Uren hud:

“Har du problemer med uren og fedtet hud, skyldes det, at din hud er i ubalance. Her kan problemet skyldes, ligesom med den tørre hud, at huden har svært ved at komme af med de døde hudceller, som vil stoppe dine porer til. Det vil på sigt lede til urenheder og inflammation i huden.

For at få styr på huden, skal du derfor kigge efter produkter med ingredienserne hydroxysyrer, retinol, C-vitamin, niacinamid og fugtende ingredienser såsom hyaluronsyre.”

Pigmentpletter:

“Pigmentpletter skyldes en hyperpigmentering i huden, oftets som følge af for meget sol og gamle solskader. Her handler det om at udjævne hudtonen og derved gøre hudoverfladen pæn igen. Derfor bør du fokusere på at bruge hydroxysyrer, retionol og A-vitamin, ligesom niacinamid og ekstrakt fra lakridsrod også kan have en god og udjævnende effekt.”

HVILKE PRODUKTER ELLER INGREDIENSER BØR MAN IKKE BRUGE SAMMEN?

“For at sikre sig, at man ikke overbelaster huden, vil jeg altid råde til, at man søger råd hos enten en hudlæge eller en dygtig kosmetolog, i forhold til hvilke produkter man skal vælge. Dernæst er det en god idé at indføre nye produkter i sin hudpleje så langsomt som muligt, så huden kan vænne sig til dem.

Selvom både hydroxysyrer og retinol er ingredienser, som har gode egneskaber for huden, kan det blive for meget, hvis disse ingredienser både indgår i din rens, ansigtsmist, serum, creme og øjencreme. Hav derfor eksempelvis en rens med hydroxysyrer og et enkelt serum eller ansigtscreme med retionol i.

Desuden vil jeg råde til, at du ikke bruger stærke syrer sammen, fordi det kan overbelaste huden. Her tænker jeg eksempelvis på produkter, der indeholder retinol eller ascorbinsyre, som hver for sig er fine, men ikke skal bruges samtidigt.”

HVILKE INGREDIENSER FORSTÆRKER HINANDENS EFFEKT?

“Retinol og niacinamid er en god kombination, fordi ingrediensernes effekt forstærkes. Desuden er squalane altid en god ingrediens at bruge til at forstærke alle andre ingredienser, fordi det både forstærker andre produkters effekt, og gør det nemmere for andre ingredienser at penetrere huden. Squalane er især god i kombination med E-vitamin.

Ligeledes fungerer C-vitamin og E godt sammen, fordi de forstærker og forlænger hinandens effekt.”

Er du blevet interesseret i produkter med de omtalte ingredienser i, så lad dig inspirere af produkterne nedenfor, som hver især indeholder nogle af de overnævnte ingredienser.

1. Hydroxysyrer finder du i Pure tripple peel, akademikliniken 440 kr. // 2. Hyaluronsyre finder du i Ultra pure solutions hyaluron & collagen facial, M2 Beauté 750 kr.// 3. A-vitamin finder du i Crème métamorphique, Beauté Pacifique 559 kr..aspx {"target":"_blank"}) // 4. C-vitamin, antioxidanter, lakridsrod og E-vitamin Pure glow oil, Akademikliniken 1.310 kr.

MERE FRA COSTUME