Du har brugt din øjencreme helt forkert

Mange begår disse tre fejl, når de lægger deres øjencreme. Lær, hvordan du sikrer cremens virkning og gavner dine øjnes sundhed

Sportmax PAP Spring-Summer 2023Milan Fashion Week September 2022

Sportmax PAP Spring-Summer 2023Milan Fashion Week September 2022

© anna stokland

Øjencremes formål er at fugte den sarte hud omkring øjnene, nedbringe hævelse og mindske mørke rande.

Mange bruger dog øjencreme forkert, hvilket kan have konsekvenser for dine øjne og mindske din cremens effekt på den tynde hud omkring øjnene.

Derfor giver vi dig her de tre mest almindelige fejl, som mange begår med deres øjencreme.

Psst ... Vil du have yngre udseende hud, skal du kende dette kosttilskud

1. Du glemmer huden over øjet

Du påfører kun creme under øjet og glemmer huden over øjet ved dit brynben, som også har brug for pleje og fugt fra din creme, især hvis du gerne vil undgå at få tørhedslinjer ved det øvre øjenlåg.

2. Du lægger din øjencreme for tæt på øjet

Hver gang du blinker, samler dine vipper en lille smule øjencreme, som kan ende i dine øjne og skabe irritation og hævelse. Husk derfor, at du ikke må lægge øjencreme for tæt på hverken din nedre eller øvre vippekant.

En god huskeregel er at mærke efter knoglestrukturen omkring øjet, som leder op til hulningen under øjet. Hold dig til kun at lægge øjencreme ved knoglestrukturen, således undgår du, at cremen kommer for tæt på øjnene.

3. Du glemmer at lægge øjencremen i køleskabet

Hvis du døjer med hævede øjne om morgenen, er det altid en god idé at lægge øjencremen i køleskabet aftenen inden. Den kolde creme vil få blodkarerne i huden til at trække sig sammen og samtidig dræne øjenområdet for væske.

Prøv desuden at massere området, imens du lægger øjencremen på. Tag pegefingeren og langefingeren, læg dem under øjet ved din indre øjenkrog, og kør dem ud mod tindingen. Gentag denne bevægelse omkring fem til ti gange for at mindske de hævede poser under øjnene.

MERE FRA COSTUME