Få Ole Henriksens skønhedstips

Skønhedseksperten Ole Henriksen fortæller dig, hvordan du kan lave din egen ansigtsolie, og hvordan du får den perfekte festhud

55-årige Ole Henriksen har sin egen hudplejelinje og tre spaer: to i Los Angeles og et i London

55-årige Ole Henriksen har sin egen hudplejelinje og tre spaer: to i Los Angeles og et i London

© PR

Perfekt festhud

Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther, har fået tre skønhedstips af Ole Henriksen, der både lægger navn til sin egen hudplejelinje og tre spaer: to i Los Angeles og et i London.
Oles bedste tip til forberedelse af den perfekte festhud:
"Fyld din håndvask med en tredjedel varmt vand, og dryp en teskefuld æteriskolie af lavendel i for tør hud eller en teskefuld eukalyptusolie for fedtet hud. Dyp en bomuldsvaskeklud i vandet, og vrid let op. Hold den tæt ind til dit ansigt, og tag dybe indåndinger - så stimulerer du både hud og sjæl. Skrub bagefter dit gennemfugtede ansigt med en mild facescrub, og nyd hvert trin af dine rutiner, så du skaber positiv energi omkring dig selv og dit udseende," siger Ole Henriksen.

Hjemmelavet ansigtsolie

Den bedste beskyttelse mod kulde er en ansigtsolie. Lav din egen ansigtsolie efter Ole Henriksens egen opskrift, og brug den under din dagcreme.
Bland:
3 cl avocado olie
10 dråber lavendelolie
10 dråber blå kamilleolie
10 dråber patchouliolie
Hvis du ikke er gør det selv-typen, kan du købe Ole Henriksens Black currant complexion oil til 405 kroner. Stilikonet Kate Moss bruger den i øvrigt flittigt.

Mælk mod sol

Solen er jo et no-go, men her er Oles tip, hvis uheldet er ude.
"Hvis du bliver forbrændt af solen, kan du dulme rødme og afstresse huden med mælkeprodukter. Tag koldt mælk fra køleskabet, og hæld det op i en forstøver, spray det forbrændte område med den kolde mælk hver time. Mælkesyren beroliger huden, og den kolde mælk dulmer rødmen," siger Ole Henriksen. Læs også 5 trin til at få frisk hud - klik her