© Anna Stokland

Nem morgenrutine der giver smuk udstråling hele dagen

Har du også travlt om morgenen? Med denne enkle rutine kan du gå dagen i møde med strålende smuk og fugtmættet hud

30. januar 2018 af Benjamin Native Studio for Eau Thermale Avène

Drømmer du om lækker, ensartet og fugtmættet hud, men samtidig prioriterer du også at sove lige lidt længere om morgenen i stedet for at tilbringe tiden foran spejlet?

Vi har kigget vores franske søstre over skuldrene, for de mestrer om nogen enkel hudpleje og makeup, der giver et perfekt, naturligt look og en strålende hud. 

Hemmeligheden? Den får du her. Men vi kan godt afsløre, at det blandt andet handler om fugt, fugt, fugt – og en lille smule forberedelse.

1. Tyvstart om aftenen

Gør det til en god vane at rense og pleje din hud, inden du går i seng – hver aften. Du gør dig selv og din hud en kæmpe tjeneste, fordi huden regenererer om natten. Når du vågner om morgenen, er du derfor allerede ét skridt tættere på at gå dagen i møde med lækker hud. 

Om morgenen bruger du en mild rens, der passer til din hudtype, efterfulgt af et pust af den franske favorit, Termalkildevandet fra Eau Thermale Avène.

Termalkildevandet har en neutral pH-værdi, indeholder mindre kalk end vandet fra vandhanen og har samtidig en række hudplejende mineraler og sporelementer samt en unik mikroflora.

Spray et let pust på huden og lad vandet virke i 2-3 minutter, hvorefter du forsigtigt dupper det overskydende vand af. 

Tag også sprayen med i tasken, så du kan bruge den som en let opfrisker i løbet af dagen.

© Eau Thermale Avène

2. Fugtserum er din ven

Forkæl din hud med en fugtserum om morgenen – en fugtmættet hud har nemlig en smuk glød, ensartet overflade, og de fine linjer syner mindre, så du ikke skal bekymre dig om at dække med for meget makeup. 

Påfør derfor en serum, der er udviklet til at gennemfugte din hud. Vælg fx Avène Hydrance Rehydrating Serum, der skaber fugtdepoter i huden – depoter, som frigives langsomt i takt med hudens behov i løbet af dagen.

© Eau Thermale Avène

3. Produkter med flere funktioner

Du kan virkelig optimere morgenrutinen ved at vælge produkter med flere funktioner. En fugtgivende ansigtscreme med farve giver din hud masser af fugt og pleje, samtidig med at du får en naturlig, let dækkende effekt. 

Så slipper du for at bruge tid på at påføre lag efter lag af hudpleje og makeup – og du får det naturlige og glødende look, der er super eftertragtet i øjeblikket.

Avène Hydrance Skin Tone Perfector, der findes både til normal og tør hud, kombinerer mineralpigmenter og lysreflekterende perlemor, der dækker let og korrigerer farveforskelle i huden, så du bevarer et naturligt look.

Huden får masser af fugt og beskyttes samtidig mod skadeligt UV-lys takket være et effektivt SPF30 solfilter.

© Eau Thermale Avène

4. Det sidste touch

Afslut din simple morgenrutine med at bukke dine vipper forsigtigt med en vippebukker. 

Det åbner øjet og får dine vipper til at syne længere. Hvis du har meget lyse vipper kan du overveje at få dem farvet hos en kosmetolog – så kan du springe mascaraen over om morgenen og stadig have smukke vipper hele dagen.


Få mere inspiration til hudpleje på Eau-Thermale-Avene.dk 

Måske er du interesseret i ...

Seneste