hold huden pæn under flyveturen med disse gode råd
© Wenn.com

Sådan undgår du urenheder efter flyveturen

Den tørre luft i flykabinen kan være en hård omgang for huden, men med disse simple råd kan du slippe for både urenheder og irriteret hud

21. maj 2017 af Marie Alkestrup

Der findes næsten ikke noget bedre end at skulle ud og rejse, men lige så skøn rejsen er, lige så udfordrende kan flyveturen være for huden. 

De fleste kender nok til følelsen af at have tørre øjne efter at have siddet i en flyver. Det skyldes, at luften i kabinen er enormt tør, og den lave luftfugtighed udtørrer også huden helt nede i de dybere lag. Ligeledes kan folk med meget olieret hud opleve at få mere fedtet hud efter en lang flyvetur. Igen er det den tørre luft, som skaber problemer, for når huden udtørres, vil den overkompensere ved at danne mere talg.

Det kan lede til flere urenheder de følgende dage, men både tørhed og urenheder kan undgås ved hjælp af en ting: Fugt.

Derfor giver vi dig nu en overskuelig guide over de gode råd, du bør følge før, under og efter flyveturen.

Psst ... Drømmer du om ferie, skal du kende disse 10 hostels som alle koster under 150 kroner per nat

Inden rejsen

Eksfoliér

Et par dage inden flyveturen bør du eksfoliere huden. Det er vigtigt at få de døde hudceller væk fra huden, da det vil gøre det nemmere for din fugtende pleje at trænge igennem. Ligeledes vil det give færre urenheder, fordi der er mindre ophobet materiale i dine porer, som potentielt kan blive til betændte urenheder.

Masser af fugt

En uge inden flyveturen kan du med fordel begynde at bruge et ekstra fugtgivende serum, gerne et som indeholder enten hyaluronsyre, niacinamid eller glycerin, der er sværvægtere inden for fugtpleje.

Under flyveturen

Hold dig makeupfri

Det er bedst at lade makeuppen blive i makeuppungen, da den vil være med til at tilstoppe porerne. Ligeledes er det nemmere at give ansigtet fugt under flyveturen, hvis du ikke skal tænke på at holde makeuppen intakt. Kan du ikke undvære makeup, så vælg eksempelvis en mineralpudder, der ikke tilstopper porerne på samme måde som en flydende foundation.

Fugt

Hvis du ikke kan droppe lidt dække i ansigtet, findes der måder at fugte huden på uden at ødelægge makeuppen. En ansigtsmist er en nem måde at give ansigtshuden et opfriskende lag fugt, og der findes flere mærker, som laver små, rejsevenlige størrelser.

Har du et makeupfrit ansigt, vil en fugtende maske gøre en stor forskel. Vælg en med en diskret eller gennemsigtig farve, da det er de færreste, der har modet til at sidde med en grøn maske i hele hovedet. Er du mere modig kan du også vælge en sheetmask, som er ideel at have med på flyveren, fordi maskens mængde af væske er langt under de 100 milliliter, man må have i håndbagagen.

Fyld på indefra

Husk at drikke rigeligt vand, og skru ned for indtagelsen af både kaffe og alkohol, da det også har en udtørrende effekt på huden.

Efter flyveturen

Så snart du er ude af flyet igen, skal du sørge for at rense huden, helst med smørbar rens såsom olie eller creme, da de udtørrer mindre end en skummende rens. Dernæst kan du passende lægge endnu en fugtende maske eller bruge et tykt lag fugtighedscreme, så huden kan få fyldt fugtdepoterne op igen.


MERE FRA COSTUME 

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

1 micellar ocz g51lohvtozfdubpbmw
2 ystheal pbm7glwrdq odtixwg biw
3 hydrance u 827yk8iqeqzuuwz9peza
4 mask lr0sig1uerptsxoo1nrkqw
5 thermale k2dtdzjhaxw4tt2hhu7j7w
6 trixera ptsaielrpatwjlujh2dz0w

Seneste